At blive forstyrret i sin skrivning

En ting jeg har erfaret omkring det at skrive, er hvor stort et problem det kan være at blive forstyrret. Når man skriver, og man først er kommet ind i et form for skriveflow, så kan det være ret så “farligt” at blive forstyrret. Der skal nemlig (virkelig) ikke særligt meget til, før man glemmer hvad det var man er i gang med at skrive. Det lyder måske ikke specielt realistisk, men du har vel oplevet, at en samtale gik i stå på grund af en ydre distraktion, og at alle parter i samtalen glemmer “hvor vi er kommet til”, ikke sandt? Det er helt præcist det samme princip i denne kontekst. Du sidder sikkert nu og tænker “okay, men hvad er så løsningen på dette problem?”, og mit svar er; der er ikke en løsning. Ikke en som jeg har fundet endnu, i hvert fald. Når du først har glemt noget, så er det ret tilfældigt om du husker det igen eller ej. Og det med at blive forstyrret… Det er altså ret begrænset hvad man kan gøre ved det, for det er ikke kun andre personer der kan forstyrre dig, men også ting så simpelt, som at din telefon får notafiktioner, eller en hund der gør udenfor!

Det tætteste jeg er kommet på at løse dette problem, er at finde metoder der gør at jeg hurtigt kan komme tilbage til skrivningen, bagefter at jeg er blevet forstyrret. For uanset hvor meget jeg ville ønske det, så kan man altså bare ikke eliminere alle de forstyrrende faktorer der findes! Uanset hvor hårdt du prøver at løse problemet med ting der forstyrrer dig, så vil der altid komme noget nyt. Sådan er det bare. Jeg har så fundet frem til, at det bedste man kan gøre, er at fokusere på det bagefter. Når først man er blevet forstyrret, hvad gør man så? Og dét har jeg været lidt mere succesfuld i at finde løsninger til.

Jeg har fundet frem til, at det faktisk er de små ting der tæller. Det kan være, at man altid sætter sig ved et skrivebord, at man altid har en kop varm te (eller kaffe) ved sin side, eller at man har noget bestemt musik man skriver til. Det vigtigste er sådan set bare, at man finder noget, som man kan associere med at skrive. Når du så bliver forstyrret, så er det lidt nemmere at komme tilbage til skrivningen. Det er ret simpelt faktisk, men det er, desværre, ikke altid helt så nemt som det lyder. Det tog mig et længere stykke tid, at finde ud af hvad der hjælper mig. Og det er faktisk ikke altid at det hjælper… Det hjælper dog i det fleste tilfælde, så det er noget som jeg mener er værd at investere en smule tid i, for når du først ved hvordan du hurtigt kan komme tilbage til skrivningen igen, så får du bare skrevet meget mere! Og det er altså noget, som jeg synes er guld værd hvis man skriver.

Så selvom det er et problem, at blive forstyrret i sin skrivning, så er det altså ikke alt. Jo, det er “farligt” da man kan glemme hvad man var ved at skrive, men det er som sagt ikke noget man kan undgå hele tiden. Derfor mener jeg, at det allervigtigste simpelthen er, at man kan komme tilbage til sin skrivning igen. For det er nemlig alt. Du får jo ikke skrevet noget hvis du ikke skriver! Så det vigtigste er altså ikke at undgå at blive forstyrret, eller at glemme noget, men at man er i stand til at fortsætte med at skrive alligevel.

Hvordan undgår du at skrivning føles som en pligt?

Som det allerførste vil jeg sige, at hvis du er seriøs omkring din skrivning, så vil det blive til en pligt. Det er ikke noget du kan undgå. Du kan jo ikke være forfatter, journalist eller nogen form for skribent, og kun skrive når du har lyst. Hvis du vil være seriøs og leve af din skrivning, så vil din skrivning blive til en pligt. Det i sig selv er jo egentlig heller ikke et problem, det er nemlig først når følelsen af pligt forhindrer dig i at skrive at det bliver et problem. Her vil jeg så sige, at dét er et problem man kan løse. Bare fordi at det er en pligt, så behøver det jo ikke at føles som en pligt. Så her har jeg samlet nogle metoder som jeg har erfaret virker, når pligtfølelse forhindrer mig i at skrive.

Mind dig selv om dit mål

Når du begynder at himle med øjnene ved tanken om at skrive, så mind dig selv om, at den skrivepligt du har givet dig selv faktisk er en del af et større mål. Det lyder en smule fjollet, for det i sig selv ændrer jo ikke andet end dine tanker. Tingen er dog den, at det at ændre dine tanker om noget kan flytte bjerge. Du kan hurtigt finde det ret irriterende og demotiverende at tænke på den irriterende pligt du har sat dig, men hvis du minder dig selv om det mål du har med det, så kan det blive nemmere. Det kan endda ende med at føles mindre som en pligt, for du gør jo det her fordi du har et ønske og en lyst til at skrive den bog (eller hvad end dit skriveprojekt er) færdigt.

Skriv om det du har lyst til at skrive om

Det kan meget hurtigt blive kedeligt at skrive, hvis du skriver på et skriveprojekt som du egentlig har mistet interessen for. Det giver en træls følelse af pligt og du føler at du skal skrive på det, for nu er du jo gået i gang. Jeg vil dog mene, at man kun skal bruge sin tid på at skrive på noget man brænder for (hvis man altså ikke er fanget i at skrive noget til f.eks. et forlag). Så hvis du opdager, at det du er i gang med at skrive på ikke er det værd, så find på noget andet. Jeg vil endda våge at sige, at passion er noget af det vigtigste når det kommer til det skriveprojekt du er i gang med.

Husk at holde pauser

Det lyder måske lidt ironisk, men det at holde pauser i ny og næ kan også fjerne denne følelse af pligt. Det er selvfølgelig ikke noget du skal gøre for ofte, men de dage hvor du bare er træt eller slet ikke har overskuddet til det, så er det altså helt okay at holde en pause. Det er dog super vigtigt at du ikke bare holder pause fordi du ikke gider, men det er noget du reelt har brug for. Du skal ikke skrive så meget på dit skriveprojekt at du bliver udbrændt. Det er noget der især kan få det at skrive på skriveprojektet til at føles som en pligt, og i sidste ende kan du ende med at du slet ikke har lyst til at skrive. Altså, sagt med andre ord, så kan det i sidste ende dræbe din skrivelyst helt, og det vil jeg mene er endnu værre end at det føles som en pligt.

Konklusion

Der er ikke meget du kan gøre ved pligtfølelsen, for uanset hvordan du vender og drejer det så vil det, som jeg også skrev til at starte med, være en pligt. De metoder jeg har skrevet foroven kan bruges, men de virker altså kun i situationen. Hvis det er et mere gennemgående problem, at denne pligtfølelse forhindrer dig i at skrive, så virker metoderne foroven nok ikke. Så det allervigtigste er altså at acceptere, at denne pligt vil være en del af pakken, hvis du vil være seriøs omkring din skrivning.

5 ting du kan gøre hvis du mangler inspiration

Du sidder med dokumentet foran dig. Du har endelig fundet tiden til at få skrevet og der er intet der kan standse dig i at skrive nu. Udover, at det er der… For selvom du sidder med dokumentet foran dig, skriver du ikke. Uanset hvor meget du gerne vil, så kan du bare ikke finde noget at skrive om. Og nu er du så kommet til den frygtelige erkendelse, at du mangler inspiration. Frygt dog ej, kære læser, for jeg har samlet nogle tips til hvordan du kan få din inspiration tilbage.

1. Tillad ikke dig selv at gå i stå

Det er fristende at lukke et dokument ned og aldrig åbne det igen, når du for hundrede og syttende gang sidder og stirrer på det du egentlig burde skrive på. Det er dog det sidste du skal gøre. Du må under ingen omstændigheder lade dig selv gå i stå, også selvom det kan virke uimodståeligt. Jeg har selv, alt for mange gange, ladet mig selv gå i stå på en idé jeg havde og har hver eneste gang fortrudt det. Når jeg først har ladet mig selv gå i stå på en idé, er det alt for sjældent at jeg er kommet i gang med at skrive på den igen. En ting jeg så gør, i stedet for at lukke dokumentet ned, er at skrive alligevel. Det lyder måske som noget ret mærkeligt at gøre, for hvordan kan man skrive selvom man ikke har inspiration? Simpelt, du kyler bare en masse sætninger ud, også selvom de slet ikke giver mening i forhold til din idé. Jeg finder ofte ud af, efter jeg har kylet en masse sætninger ud, at jeg faktisk godt kan bruge nogle dem. Så man kan sige, at nogle af de tilfældige sætninger jeg fik kylet ud pludselig blev gnisterne der satte ild til min inspiration igen.

2. Klap computeren sammen og gå en tur

En ting der ofte er undervurderet er en god gåtur. Kombinationen af at komme væk fra computeren, den friske luft og det at få gang i blodomløbet er en fantastisk måde lige at få samlet tankerne på. Jeg oplever ofte, at når jeg først har fået rejst mig fra computeren og er kommet udenfor og væk fra arbejdet, så får jeg nemmere ved at tænke over hvad denne idé jeg havde egentlig gik ud på. Jeg føler mig slet ikke det samme pres som når jeg sidder med det åbne dokument foran mig, og det er en kæmpe hjælp for mig, når jeg forsøger at vinde inspirationen tilbage. Et lille tip er at tage en notesblok med, eller din telefon, så du har noget at skrive ned på i tilfælde af at du får en brugbar idé mens du går. Jeg har selv oplevet at få inspiration, som jeg har glemt, fordi jeg ikke fik skrevet det ned under de ture jeg er gået. Det er super ærgerligt, så vær hellere forberedt og skriv dine tanker om din idé ned, for så undgå en del irritation over glemt inspiration.

3. Mind dig selv om hvorfor du skriver

Når du mangler inspiration er det nemt at glemme hvorfor det egentlig er at du skriver. Du kan nemt blive så fanget af din frustration at det overskygger den glæde du normalt føler ved at skrive. Derfor kan det være en god idé lige at minde dig selv om alle de ting du elsker ved at skrive, også selvom du midlertidigt føler dig frustreret og inspirationsløs. Du kan bl.a. vælge at lave en lille liste du kan læse igennem hver gang du mangler inspiration. Det kan være en kæmpe hjælp, da man i sin frustration ikke altid kan huske hvorfor man skriver. Jeg personligt foretrækker dog bare at minde mig selv om det i mine tanker. Mine grunde til at jeg skriver ændrer sig nemlig ret ofte. Nogle dage skriver jeg fordi jeg har en idé der ikke vil slippe sit tag i mig, nogle dage dage skriver jeg fordi jeg har et budskab jeg gerne vil have ud og andre skriver jeg fordi jeg simpelthen ikke kan lade værre. Du kan selvfølgelig minde dig selv om hvorfor du skriver på lige den måde du har lyst til på. Det vigtigste er du bliver mindet om det og at det hjælper dig med at se igennem frustrationen der afholder dig fra at skrive.

4. Se en film, lyt til musik eller læs noget

Inspiration behøver ikke nødvendigvis komme indefra, det kan sagtens komme udefra. Mange føler at de skal sætte sig ned og vente på at inspirationen kommer til dem indefra. Selvom det måske virker i nogle tilfælde, så kan det dog i andre tilfælde blive nødvendigt at søge inspiration udefra. Jeg har ofte haft positive oplevelser ved at sætte mig ned og se en film, læse en bog eller lytte til noget musik. Man kan nemlig hurtigt miste sin inspiration hvis man kun ser på det man selv skriver, og derfor kan det være meget forfriskende at læse, se eller lytte til noget nogle andre har kreeret. Du har vel også selv oplevet at se en film, læse en bog eller lytte til en sang der har fyldt dig med inspiration. Når det sker, er det vigtigt at du bruger den inspiration. Jeg har selv før i tiden haft ignoreret den inspiration jeg har fået udefra (hvilket er ret dumt, det ved jeg) fordi jeg følte at det ville være at “stjæle” en idé eller et koncept. Tingen er at det at få inspiration på ingen måde er det samme som at stjæle. Det at stjæle er at man direkte tager en andens idé og selv bruger den. Det at få inspiration, tvært imod, er at se på en idé og få en ny idé ud af det selv. Og det kan faktisk være en af de mest effektive måder du kan få inspirationen tilbage på.

5. Luk dokumentet i nogle dage

I nogle tilfælde er det allerbedste valg dog at lukke dokumentet i et længere stykke tid. Jeg sagde ovenstående, at man under ingen omstændigheder må lade sig selv gå i stå på en idé, og dét står jeg stadig ved. Det at lukke sit dokument i nogle dage er ikke det samme som at gå i stå. Det er at tage en pause. Det kan nemlig i nogle tilfælde være en rigtig god idé at se på en idé med friske øjne. Man kan med friske øjne ofte se muligheder og potentale som man ikke ville kunne have set, hvis man bare havde fortsat med at stirre sig selv træt på en idé. Jeg ser ofte det at lukke dokumentet i et længere stykke tid som en nødløsning, for det at tage en pause kan meget hurtigt ende ud i at man går i stå, eller helt giver op, på den idé man havde. Det kan dog være meget effektivt, hvis alt andet ikke virker.