Måned: juni 2020

Udgivet den

Hvornår skal du give op på din bog?

Det er en lille smule svært at acceptere, men det er langt fra altid, at en bogidé bliver til noget. Det er derfor vigtigt, at du lærer at lægge en uproduktiv bogidé på hylden. Tingen er bare, hvordan ved du hvornår du skal du lægge en bogidé på hylden? Det er et spørgsmål jeg selv, lidt for ofte, har haft tumlet rundt med. Jeg har dog efterhånden fået en smule erfaring i at genkende, hvornår jeg bør lægge en bogidé på hylden. Den erfaring vil jeg nu dele med dig, og har derfor skrevet nogle tips som du måske kan bruge.

1. Du brænder ikke for bogidéen

Et meget godt tegn på, at du ikke bør bruge tid på din bogidé er, at du ikke brænder for det du skriver. Det er nemlig super vigtigt, at man brænder for det man skriver, ellers kommer man aldrig igennem så stort et projekt som det er, at skrive en bog. Så hvis du ikke længere brænder for, at skrive på det bogprojekt du er i gang med, så bør du nok overveje, om du i det hele taget bør bruge din tid på det. Hvis du ikke brænder for den historie du skriver, så kan jeg garantere dig for, at din læser vil kunne mærke det. Og der er altså ikke nogen der gider at læse noget, som der ikke er nogen passion omkring. Så hvis du opdager, at du simpelthen ikke brænder for at skrive på dit bogprojekt, så overvej grundigt om du bør bruge din tid på det. Det kan nemlig være meget mere produktivt for dig, at starte på noget nyt som du så til gengæld brænder for.

2. Du kan ikke finde på et plot

Du har karaktererne, et tema og bogens “følelse”, men uanset hvor ihærdigt du prøver, så kan du bare ikke komme på et plot. Når det sker, så kan det være et tegn på, at du ikke bør arbejde på den idé længere. Jeg har selv brugt lang tid på, at forsøge at finde et plot til en bogidé jeg havde, uden nogensinde at komme på noget. Og det er intet mindre end en hel del spild af tid. Du kommer nemlig ingen steder med at vride din hjerne efter et plot til din bogidé, da selve bogidéen bør være dit plot. Jeg må indrømme, at dette tog mig et godt stykke tid at finde ud af, men det er nok noget af det vigtigste, som jeg har fundet ud af omkring det at skrive. Du kommer nemlig ingen steder med karakterer, tema og bogens følelse, hvis du ikke har noget at proppe det ind i. Og som du nok allerede ved, så er det næsten umuligt at finde et plot baseret på disse ting alene. Så hvis du ikke kan komme på et plot, så er din bogidé højst sandsynligt ikke værd at bruge tid på.

3. Der er for mange plothuller i din historie

Et alternativ til ikke at kunne finde på et plot er, at have et plot med for mange plothuller. I mange tilfælde kan du selvfølgelig arbejde dig ud af dine plothuller, men i andre tilfælde er der så mange af dem, at det er bedst at lægge idéen på hylden. Jeg anbefaler selvfølgelig, at du forsøger at arbejde dig ud af dine plothuller. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det altid er muligt. For det er det bestemt ikke. Det kan være spild af tid, at forsøge at udrede en historie der mest af alt er fortabt. Så hvis du er nået til et punkt hvor du ikke længere kan finde hoved og hale i din egen historie, så kan det i nogle tilfælde være bedst at lægge dit bogprojekt på hylden.

4. Historien er for kompliceret

Et godt tegn på, at din historie ikke kommer til at blive til noget er, at du ikke kan forklare hvad bogen handler om i en sætning. Det lyder måske lidt dumt, men det er altså super vigtigt at du kan det. Du bliver nemlig nødt til helt konkret at vide, hvad din bog egentlig handler om, hvis du vil holde den røde tråd gennem din historie, og være i stand til at finde plothuller i den. Og tro mig, det kan du ikke hvis din historie er for kompliceret. Jeg har selv forsøgt at skrive en historie der var for kompliceret, og det bragte ikke andet med sig end en hel del frustration. Så sørg for, at den idé du skriver på ikke er for kompliceret, og at du er i stand til at forklare handlingen med en sætning.

5. Du kan ikke længere lide din historie

Den her er lidt mere tricky, men ikke desto mindre vigtig. Hvis du nogensinde kigger på det bogprojekt du er i gang, og af en eller anden årsag opdager, at du ikke længere kan lide det du er i gang med at skrive på, så drop det. Der er ingen grund til, at du fortsætter med at skrive på noget, som du ikke længere kan lide. Jeg har selv oplevet det, men selvom det er ufedt, så kan det faktisk hjælpe dig. Det kan nemlig hjælpe dig med, at gøre det klart hvad du egentlig vil skrive. Det kan være at du originalt ville skrive en actionfyldt kærlighedshistorie, men opdager at du egentlig ikke kan lide at der er kærlighed med i plottet. Så har du altså gjort det klart for dig selv, at du vil skrive en bog fyldt med action, og er derfor bedre rustet til at gå i gang med et nyt bogprojekt. Nu ved du hvad du vil skrive.

6. Du får andre idéer til bøger som virker mere spændene

Hvis du får idéer til andre bøger, mens du arbejder på en allerede eksisterende bogidé, og de nye idéer virker mere spændende, eller endda bedre, så er det et stort tegn på, at du bør lægge din bogidé på hylden. Det betyder nemlig, at den idé du har nu ikke er spændende nok til, at du kan arbejde videre på den. Og som jeg skrev ovenfor, så kan dine læsere mærke, hvis du ikke brænder for det du skriver. Det kan derfor være en ret god idé, at lægge dit nuværende bogprojekt på hylden, og i stedet sætte dit fokus på de nye idéer (eller den nye idé), og se om det fungerer bedre for dig. Det er jo trods alt mere produktivt, at kaste sig ud i at arbejde på noget nyt og mere spændende, i stedet for at sidde fast i et gammelt projekt, som du alligevel ikke finder spændende.

7. Din mavefornemmelse beder dig om at stoppe

Hvis du er i gang med et bogprojekt, som der egentlig ikke er noget i vejen med, men som du har en dårlig mavefornemmelse over, så er det tegn du ikke bør ignorere. Og jeg snakker ikke om, at du tvivler en smule på dig selv, men at du har en længerevarende følelse af, at du ikke bør fortsætte med at arbejde på dit projekt. Jeg har selv haft oplevet dette, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været det bedste valg at stoppe. Jeg kan egentlig ikke forklare hvorfor, men nogle gange så ved man, allerede før man er færdig med et projekt, at det ikke kommer til at lykkes. Så hvis du har en mavefornemmelse der fortæller dig, at det er bedst at stoppe, så lyt til den. Den har som oftest ret.

Udgivet den

6 tips til at navngive dine karakterer

Det lyder måske meget simpelt, det der med at navngive sine karakterer, men det kan meget hurtigt blive en frustrerende affære. Der er så mange ting, som du kan, og bør, tage stilling til. Jeg ved, at jeg nogle gange bruger liiidt mere tid på, at finde et navn end jeg egentlig har lyst til. Det har dog også forårsaget, at jeg har fået en lille smule erfaring i hvordan man, relativt hurtigt, kan finde et godt navn til sin karakter. Jeg har derfor samlet de 7 mest overordnede ting som du bør overveje, når du navngiver dine karakterer.

1. Hvornår foregår historien?

Når du navngiver din karakter er det ret vigtigt, at du tænker over hvornår historien foregår. Hvis den foregår i det victorianske England burde du nok ikke kalde din hovedperson for Mynthe, men i stedet kigge efter navne som f.eks. Elizabeth eller Edith. Det virker måske ret åbenlyst, men det kan være lidt sværere end det lyder. Det er nemlig ikke en god idé bare at bruge et tilfældigt gammelt navn. Du bliver nødt til at researche hvilke navne der, rent faktisk, var på mode i den tidsperiode som din historie foregår i. Der findes intet værre end at læse en historie, der foregår i en bestemt tidsperiode, og opdage at alle navnene er malplaceret. I værste tilfælde, så kan du ende ud i at læserne slet ikke har lyst til at læse din historie mere, simpelt fordi den ikke er autentisk nok. Så brug lige en lille smule tid på, at finde de navne der var populære i den tidsperiode, som din historie foregår i.

2. Hvor foregår historien?

Det er også ret vigtigt at tænke over hvor historien foregår. Der er jo trods alt forskel på hvad folk hedder i Kina og hvad folk hedder i USA. Det virker måske ret nemt, men det kan være en lille smule sværere end det lyder. Især hvis to landes sprog minder relativt meget om hinanden. Det kan f.eks. være ret let at give din kinesiske karakter et japansk navn ved et uheld, eller din russiske karakter et ukrainsk navn. Og det er bare en super ufed fejl at begå, da det kan få dig til at virke både uprofessionel og sjusket. Så tag dig tid til at researche hvad folk rent faktisk hedder i det land din historie foregår i. Dine læsere vil takke dig for det, for der er ikke noget værre end at opdage en lille fejl som denne.

3. Hvilken slags historie fortæller du?

Denne her kan være en lille smule tricky, da der altid vil være forskellige meninger og undtagelser. Jeg mener dog, at det kan være en god idé at tænke over hvilken slags historie du fortæller. Nogle navne lader nemlig til at passe bedre ind i visse historier end andre, da et navn kan være med til, at sætte stemningen i en historie. Du har sikkert også selv oplevet at læse en historie, hvor et navn bare passede perfekt til historien, eller måske det modsatte, hvor et navn bare var malplaceret. Det kan faktisk være ret ødelæggende for historien, hvis det ikke er gjort med vilje i hvert fald. Så brug bare en lille smule tid på, at tænke over om det navn du vælger, i det hele taget passer ind i historien.

4. Hvad er navnebetydningen af navnet?

Alle navne har en eller anden betydning bag dem. Derfor kan det være en god idé, at finde et navn med en betydning der passer til din karakter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem en nødvendighed, men det kan være en finurlig lille detalje at tænke over. Det gør det også lidt nemmere at finde et navn, da det kan indsnævre de mange muligheder en smule. Det er trods alt lidt nemmere at kigge efter et navn med en bestemt betydning, end at skulle finde et helt vilkårligt navn. Det kan også være en sjov ting for dine læsere. Jeg ved, at jeg synes det er sjovt at finde ud af, at en karakters navn ikke er helt tilfældige, og at der er en årsag til at forfatteren har valgt lige netop det navn. Men som sagt, så er det ikke noget du behøver at tænke over. Det er bare en lidt sjov måde at indsnævre navneudvalget en smule på.

5. Er der nogen virkelige personer der har dette navn?

En ting som du virkelig bør overveje er, om der er virkelige personer der har det navn (her taler jeg primært om for- og efternavn), som du overvejer at kalde din karakter. Er der en kendt person der hedder det samme? Er der en person du kender i virkeligheden der har det samme navn? Begge dele kan føre deres del af problemer med sig. Hvis det er en kendt person der har samme navn, så bør du overveje hvor kendt personen er, og om der kan drages større ligheder mellem denne og din karakter. Det kan nemlig være ret ødelæggende for din historie, hvis det eneste din læser kan tænke på, er den kendte person med samme navn. Og så kan du også ende ud med, at fornærme den kendte person hvis din karakter f.eks. er skurken, og det er ikke altid særlig sjovt Hvis personen ikke er specielt kendt, og der ikke kan drages større ligheder mellem denne og din karakter, så er der selvfølgelig ikke noget problem. Hvis din karakter har samme navn som en du kender i virkeligheden, så burde du overveje hvad dit dit forhold til personen er, og hvor meget karakteren minder om denne. Det ville nemlig ikke være sjovt at fornærme din kollega, mens din ven nok ville være lidt mere tilgivende. Alternativt kan du også spørge personen om det er okay, at du bruger deres navn. Alt i alt, så burde du tænke dig rigtig godt om før du navngiver din karakter efter en person du kender i virkeligheden.

6. Er der andre “kendte” fiktive karakter med dette navn?

Den sidste ting du bør overveje er, at finde ud af hvilke fiktive karakterer der har det samme navn, som du har valgt til din karakter. Det kan selvfølgelig ikke altid helt undgås, hvilket også er okay, men hvis navnet du vælger er Harry Potter eller Luke Skywalker, så burde du måske lige genoverveje dit valg. For det første, så er disse fiktive karakterer så populære at du kan risikere, at din karakter med samme navn slet ikke vil blive genkendt. For det andet, så kan du ende ud i problemer, da forfatteren kan have ophavsret på disse navne. Og ingen af de to ting er noget, som du har lyst til at ende ud i. Så brug lige to sekunder på, at slå det navn du overvejer at kalde din karakter op, og se om der er nogen “kendte” fiktive karakterer med samme navn.

Udgivet den

Tanker omkring det at skrive karakterer

Jeg må indrømme, at noget af det sværeste ved at skrive (for mig i hvert fald), er at skrive karakterer. Det er nemlig super vigtigt, at karaktererne er velskrevne, for hvis de ikke er det, så kan det ødelægge hele historien. Der findes nemlig intet værre end at læse en historie med en hovedperson, eller anden vigtigt karakter, der bare føles overfladisk. Der er nemlig ingen der gider at læse en historie om en karakter, som man ikke er i stand til at relatere med. Det vil altså sige, at karaktererne er noget af det vigtigste i en historie, udover plottet selvfølgelig.

Det som jeg finder allersværest ved at skrive en karakter er, at skulle finde på hele karakterens grundlag. Det vil sige karakterens formål i historien (hvorfor karakteren i det hele taget er med i historien), karakterens baggrundshistorie, karakterens personlighed, karakterens styrker og mangler, og karakterens konflikter (både indre og ydre). Det er nemlig sådan, at vi mennesker er komplicerede væsner, og det kan bare være super svært at fange rigtigt. Og det er bare så vigtigt, at man fanger det rigtigt, da det, som jeg også skrev ovenfor, kan ødelægge historien hvis det ikke er.

Det næstsværeste er nok, at finde karakterernes motivation. Det er nemlig vigtigt, at ens karakterer er drevet af noget igennem hele historien. Og det kan være en liiiille smule svært at finde ud af, hvad det skal være. Det skal nemlig være hele drivkraften gennem historien, og det der får karaktererne til at handle. Og for at gøre det endnu mere svært, så kan en karakter have flere forskellige motivationer. Det kan f.eks. være at en karakter både vil være superhelt så denne kan redde verden, og være en del af et fællesskab så denne ikke føler sig ensom længere. Det er to vidt forskellige motivationer, der kan præge historien på hver deres måde. Så det er vigtigt, at man finder de “rigtige” motivationer for ens karakter, så de passer ind i historien, og at man får motivationerne til at præge historien på en måde, der giver perfekt mening i historien.

Den tredjesværeste ting ved at skrive en karakter, er at skrive karakterens udvikling i løbet af historien. Og det er bare super vigtigt at få skrevet ordentligt. Det er jo noget der sker langsomt og konstant igennem hele historien. Karakterens udvikling skal ikke komme som et chok for læseren, det skal tværtimod give perfekt mening, og ideelt ikke være noget som man lægger specielt meget mærke til. Man skal ikke tænke over karakterens udvikling før hen imod slutningen, hvor karakteren gør noget og man tænker “hold da op, det ville karakteren aldrig have gjort i starten af historien”. Det skal være diskret, og det er ikke just nemt. Sker det for hurtigt, så virker historien nemlig forhastet, og det kan være ret ødelæggende for historien.

Så det er på ingen måde nemt, at skrive karakterer. Det er dem der skal styre hele ens historie, dem der skal drive historien frem, og dem der skal få læseren til spændt at vende hver side af historien. Karaktererne er altså hele grundlaget i en historien. Og når man ser på den på den måde, så giver det vel også perfekt mening, at det er så svært som det er, at skrive sine karakterer ordentligt, så de ikke er overfladiske eller ødelægger historien.