Kategori: Skriveblog

Udgivet den

Hvordan det at se film, kan gøre dig til en bedre skribent

Film og litteratur er to vidt forskellige medier – den ene er et skriftligt medie, den anden et visuelt medie. Som skribent kan du derfor meget hurtigt få det indtryk, at du kun kan forbedre dine skrivefærdigheder ved at læse en hel masse bøger. Men det er på ingen måde sandt. Som skribent kan du faktisk lære en hel masse skriverelaterede ting ved at se film, endda ting som du nok ikke ville kunne lære ved kun at læse bøger. Film og litteratur har nemlig, trods deres åbenlyse forskelle, én helt bestemt ting til fælles; de omhandler begge to kunsten i, at kunne fortælle en god historie. Og med det i øjemed, så kan du som skribent faktisk få en hel masse viden om historiefortælling ved at se film, og den viden kan du bruge til at forbedre dine skrivefærdigheder. Og det vil jeg helt klart mene, er noget der er værd at kigge en smule nærmere på som skribent.

Analyser hvordan historier er bygget op

En historie er en historie, uanset om den så er fortalt gennem et visuelt eller skriftligt medie. Derfor kommer det nok ikke som en overraskelse for dig (eller måske vidste du det allerede i forvejen), at både bøgers og films komposition er bygget op på mere eller mindre samme måde. Der findes selvfølgelig forskellige “modeller” når det gælder komposition af film og litteratur – tre akter modellen, berettermodellen, save the cat, osv. – men den grundlæggende komposition i de fleste modeller er stort set den samme. (Det er dog altid en god idé at have øje for de forskellige variationer/ændringer der er, alt efter hvilken model der er brugt i en specifik film eller bog – hvis der da i det hele taget er brugt en specifik model. Nogle instruktører eller forfattere holder sig ikke til en kompositionsmodel, men afviger fra dem og finder på deres egen ting (f.eks. “Memento” af Christopher Nolan)).

Dette er en fantastisk mulighed for at lære. Så næste gang du planlægger at se en film, så lad være med bare at sætte dig ned og se filmen “casually”. Dyk en smule dybere ned i filmen, og se om du kan spotte kompositionen. Hvornår og hvordan bliver historiens konflikt introduceret? Hvordan bliver konflikten løst igen? Kan du se helt præcist hvilken kompositionsmodel der er brugt? Hvis du er rigtig flittig, så kan du endda finde papir og blyant frem, så du kan tage noter undervejs, og/eller analysere hvordan filmen er bygget op i dybde. Uanset hvad du gør, så er det vigtigste sådan set bare, at du holder dit fokus på de forskellige elementer indenfor komposition som historien er bygget omkring. For jo bedre du bliver til at spotte disse elementer i andre historier, jo lettere vil det blive for dig også selv at gøre brug af disse elementer – og det er noget du helt sikket vil takke dig selv for i fremtiden, da det i høj grad kan forbedre dine egne historier (disse elementer virker nemlig bare, så det ville være en skam ikke at gøre brug af dem).

En lille sidebemærkning når det gælder komposition er, at det faktisk kan være lettere at have med komposition at gøre, hvis man tager udgangspunkt i en film i stedet for en bog. Det er der grundlæggende to årsager til. For det første, så tager det kortere tid at se en film, end det gør at læse en bog. Dette gør, at det er langt mere overskueligt, at skulle analysere kompositionen i en film end i en bog, da der er mindre stof du skal forholde sig til. For det andet, så er film ofte mere fastlåste i deres komposition end bøger er (især Hollywood er kendt for dette). Og idet kompositionen er mere fastlåst, vil den også automatisk blive ret forudsigeligelig og let at gøre rede for. Det vil altså sige, at det ikke bare tager kortere tid at se en film end at læse en bog, det er også hurtigere og lettere for dig, at analysere hvordan historien er bygget op, da kompositionen er mere fastlåst end i en bog (husk dog på, at lettere ikke altid betyder bedre!).

Tag et kig på dialogen

Mange skribenter synes, det kan være svært at skrive god dialog til deres historier – og det giver da egentlig også rigtig god mening, når man tænker en smule nærmere over det. Der er nemlig ret stor forskel på at skrive noget og på at sige noget. Derfor kan du ret hurtigt komme til at føle dig en smule på bar bund, når du vil skrive dialog. Du sidder måske og har gang i et rigtigt godt skriveflow, men når du når til dialogen, må du pludselig stoppe op og klø dig selv i nakken. “Vil den dialog, jeg lige har skrevet, egentlig kunne finde sted i virkeligheden?” tænker du måske. Eller måske har du bare haft den helt forfærdelige realisation, at din dialog er godt og gammeldags kedelig. Den helt konkrete årsag er dog ligegyldig. Det der betyder noget er dit følgende spørgsmål: “Hvad fanden kan jeg gøre ved det?”

Det er her film kommer ind i billedet. Der sker nemlig noget når du hører dialogen, frem for når du læser den. Når du hører dialogen – og ser den blive fremført af en skuespiller på det hvide lærred – vil dialogen ikke kun blive meget mere levende for dig, du vil også få en meget bedre forståelse for, hvad dialog egentlig kan gøre for din historie. Og det er i den grad noget, du kan drage ret stor nytte af. Jeg vil endda gå så langt at sige, at dialogen er et af de allervigtigste elementer i din historie, og kan have en afgørende indflydelse på, om historien bliver succesfuld eller ej. “Men, øh, hvorfor er det egentlig, at dialogen spiller så vigtig en rolle i min historie?” tænker du sikkert nu, og det med god grund. Der er er nemlig ikke nogen enkel eller entydig årsag til, at dialog er så vigtigt for en historie. Tværtimod er der mange forskellige årsager. Der er dog et par årsager, som jeg mener er vigtigere end andre:

  1. Dialog kan føre din histories handling fremad på en måde, som beskrivelser ikke kan. Det der fører plottet fremad i en historie, behøver ikke nødvendigvis være handling. Det kan sagtens være dialog – og til tider kan det endda være en decideret fordel, at bruge dialog i stedet for handling. Dialog er nemlig et rigtig godt redskab at bruge, når du vil skabe og/eller løse konflikter i din historie, hvilket er essentielt for, at du kan føre plottet i historien fremad. Koger man plot ned som en helhed, er det jo (i grove træk) stort set ikke andet end at skabe og løse en række konflikter. Så kom i gang med at bruge dialogens fantastiske konfliktskabende og konfliktløsende egenskaber til din egen fordel, og se om du gennem dialog kan føre dit plot videre på en kreative og engagerende måde.
  2. Dialog får dine karakterer til at komme til live. Du kan beskrive hvem din karakter er, i lige så mange detaljer du vil, men det der virkelig sætter prikken over i’et når det gælder karakterisering, er dialogen. Der er nemlig ikke noget der får din karakter til at virke mere levende, end når du får dem til at interagere med de andre karakterer i din historie. Det er her dine læsere virkelig får mulighed for, at skabe deres eget billede af, hvem din karakter virkelig er – beskrivelser af hvem karakteren er, kan nemlig hurtigt føles som tomme ord. Så vis hvem karakteren er overfor dine læsere, i stedet for at fortælle dem det gennem talrige “tomme” beskrivelser.
  3. Dialog kan afdække information. Hvis du vil undgå “info-dumps” af baggrundshistorie eller anden vigtig information (hvilket du som en tommelfingerregel gerne vil), kan dialog være din redningsmand. Ved naturligt at lade dine karakterer afdække vigtig information når de taler sammen (her er naturligt nøgleordet – du skal for alt i verden undgå at afdækningen af informationen er åbenlys, da dialogen i så fald vil virke forceret. En forceret dialog, kan nemlig få de fleste læsere til at krumme tæer, eller i værste fald lukke bogen sammen), kan du nemlig hurtigt føre bogens plot videre, samtidig med dine læsere får informationen uden de føler, at det bliver til en hel lektion om plottet.
  4. Dialog gør din historie mere dynamisk. Hvis din historie primært består af beskrivelser af ting der sker, kan handlingen hurtigt komme til at virke meget ensformig. Det betyder, at selvom der sker mange spændende ting i historien, så tynges handlingen af de mange beskrivelser, og historien kan komme til at føles som en lang og kedelig monolog. Løsningen på det problem kommer i form af dialog. Dialogen giver nemlig din historie en smule adspredelse, så handlingen ikke kun er “actionbaseret”, og sørger for at historien føles dynamisk i stedet for ensformig. Så sørg for hyppigt at give dine læsere et pusterum fra alle de spændende ting der sker, ved at give dine karakterer tid til at kommunikere med hinanden, når de altså ikke har travlt med at overleve, løse et mord, forstå den mystiske profeti (eller hvad de nu gør alt efter hvad genre din historie er).

Som jeg ogå skrev tidligere, så kan det at høre dialogen – og se den blive fremført af en skuespiller i en film – i stedet for bare at læse den, give dig en smule bedre fornemmelse af hvordan dialogen rent faktisk virker, og hvordan den har indflydelse på historien. Så næste gang du ser en film, så prøv at se om du kan have disse punkter i øjemed. Læg mærke til hvordan dialogen får karaktererne i filmen til at komme til live, hvordan historien bliver mere dynamisk at se, hvordan plottet drives fremad, og hvordan stemningen bliver tydeligere i det karaktererne kommunikere med hinanden. Og når du har set filmen færdig, kan du med fordel også bruge et lille stykke tid på, at skrive dig bag øret (eller virkligt skrive det ned i f.eks. en notesbog) hvordan denne nye viden fra filmen kan anvendes i dine egne historier, så dialogen kan blive bedre og mere effektiv (tro mig, både du og dine læsere vil takke dig for det, haha).

Lad dig inspirere

Alle skribenter i hele verden kender til, at have en skriveblokering. Som kreativt menneske er det simpelthen bare et vilkår, at din inspiration af den ene eller anden årsag vil ebbe ud i ny og næ. Der er selvfølgelig de sædvanlige midler du kan tage i brug når det sker – læse en hel masse bøger, få noget frisk luft, tage en pause osv. – men der er faktisk noget andet du kan gøre, som du måske ikke har overvejet; du kan se en film. Du kan nemlig i nogle tilfælde komme ud af en skriveblokering – eller i hvert fald bare blive en smule inspireret – ved at et se en film. Det behøver ikke altid være en bog du får din inspiration fra, selvom det ellers generels set er mere accepteret at få inspirationen gennem bøger (Stephen King f.eks. udskælder nærmest det at se fjernsyn i sin bog “Om at skrive”). Og hvorfor ikke tage din “binge-watching” af Netflix og gøre den produktiv? Når nu du alligevel er i gang med at se en film, så skader det jo trods alt ikke, at gøre det til noget produktivt. Og hvis du ser film som en overspringshandling, fordi du ikke ved hvad du skal skrive, så er det jo kun en win-win situation.

Der er dog en meget vigtig præmis du skal være klar over, for at du succesfuldt kan gøre det at se film til noget produktivt. Du skal se filmen aktivt. Du kan nemlig ikke bare koble fra og se filmen. For hvis du bare kobler fra mens du ser filmen, gør du det exceptionelt svært for dig selv, at bruge det du ser som en inspirationskilde (ikke umuligt, men svært). Kilden til inspirationen kommer nemlig gennem indsats og aktiv tænkning, og ikke ud af den blå luft som mange ellers ofte tror. Prøv engang at spørg dig selv om, hvor tit du egentlig har følt dig inspireret til noget som helst, når du under en hel film bare har siddet tilbagelænet i en sofa og proppet popcorn i dig. Nok ikke særligt tit, vel? Men, øh, hvordan er det så helt præcist du ser en film aktivt? Hvad betyder det egentlig? Det betyder, at du bliver nødt til at engagere dig – virkelig engagere dig – i filmens handling. Du skal stille dig selv spørgsmål undervejs, tænke en smule dybere over hvad der sker i filmen, undre dig over hvorfor protagonisten og/eller antagonisten handler som de gør, og i sidste ende bare sørge for, at du hele tiden aktivt tænker over filmen mens du ser den. Når du aktivt tænker over filmen vil du nemlig med ret stor sandsynlighed opdage, at de tanker du gør dig, pludselig kan gå hen og blive en inspirationskilde til din egen historie – og når det sker, så er du succesfuldt brudt ud af din skriveblokering.

Det skal selvfølgelig også lige siges her, at de andre metoder til at komme ud af en skriveblokering stadigvæk er ganske glimrende tips. Du kan stadig med rigtig god grund benytte dig af dem når du sidder fast i din skrivning – jeg vil endda anbefalde dig at gøre de tips til dine “go-to” metoder når du har en skriveblokering (de virker nemlig bare i rigtig mange tilfælde). Men der er jo altid undtagelser. Der vil komme dage hvor de standard tips ikke vil virke for dig, og så er det meget godt at have et alternativ. Her kan film med god grund komme ind i billedet og (måske) hjælpe dig ud af din skriveblokering. Så når du en dag oplever at tippene, af den ene eller anden årsag, ikke virker for dig, så vil jeg bestemt ikke mene, at du bør holder dig fra at sætte en film på. Du skal bare sørge for at vælge en film du i forvejen tænker kan inspirere dig, og – som jeg også skrev ovenfor – sørge for at se filmen aktivt. Når du har de to ting i mente, så kan du med god samvittighed sætte en film på (og altså, selvom du ser filmen aktivt, er der vel ikke noget i vejen for at lave popcorn, vel?).

Gør din research mere underholdende

Når du skriver en historie om et emne du ikke ved særligt meget om, er det super vigtigt, at du får researchet grundigt. Der er selvfølgelig visse punkter, hvor det kan være nødvendigt for dig at gætte dig lidt frem, men det er en undtagelse og ikke en regel. Problemet med at researche er bare, at det godt kan gå hen og blive en ret kedelig opgave – og tro mig, der er ikke noget, der er værre for din research end kedsomhed. Når du keder dig, kan du nemlig godt være fristet til, at hoppe over hvor gærdet er lavest, og det er aldrig en god idé. Især ikke hvis du vil sørge for, at din historie er så troværdig som overhovedet muligt. Tingen er bare, at der ikke rigtigt er noget du kan for, at din research bliver mindre kedelig, vel? Forkert. Der er et alternativ der kan gøre din research mere underholdende; film. Altså, det skal selvfølgelig ikke være fiktionsfilm, men dokumentarfilm (det havde du vel også allerede regnet ud, ikke sandt? Ikke sandt?!).

Der er med ret stor sandsynlighed en hel masse du kan lære omkring dit researchemne gennem dokumentarer – og der er absolut intet i vejen med, at du supplerer din boglige research med dokumentarer. Så næste gang du går død i din research, så prøv at se om du kan finde en dokumentarfilm omkring dit researchemne. Det kan friske dig en smule op og sørge for, at du ikke falder alt for meget hen i kedsomhed. Du skal selvfølgelig ikke bare læne dig tilbage når du ser dokumentarfilmen, men se den med det øjemed at lære mere omkring dit researchområde. Behandl det som reel research (hvilket det jo også er), og sørg for at du husker den vigtige information filmen giver dig. Find en notesbog frem (hvis du finder det nødvendigt), så du kan få taget et par noter undervejs. Og så skal det også lige nævnes her, at du selvfølgelig – som med alt andet research arbejde – skal huske på, at du skal tage den information du får gennem dokumentaren med et gran salt. Som en tommelfingerregel er det meget godt at huske på, at du aldrig kan være for grundig i din research.

En lille bemærkning når det gælder research er, at du selvfølgelig ikke kan erstatte al din research med film. Det kan være meget rart som en smule afveksling, da det kan blive en smule tungt og langhåret at læse faglige bøger og artikler, men det er bestemt ikke nogen erstatning. Det er nemlig nødvendigt, at få viden omkring dit researchområde gennem en godkendt kilde (og den viden der står i en fagbog er helt bestemt godkendt – du kan dog komme ud for, at det der står er en smule forældet, men det kan du undgå ved at finde nyere bøger omkring emnet) , og det er desværre ikke altid tilfældet med dokumentarer. Dokumentarer har nemlig ofte en tendens til at være mere dramatiserede end troværdige. Det betyder, at din primære researchkilde altså ikke bør være dokumentarer, men kilder du med ret stor sikkerhed kan sige er troværdige.

Udgivet den

Et ord eller to om den kreative proces

Det at skrive en bog er en kreativ proces. Det ved jeg, da jeg efterhånden selv har været igennem en del kreative processer. Som det ser ud nu, er ingen af de kreative processer dog endt ud i en succesfuld skrevet bog endnu. Dette har dog ikke afholdt mig fra, at få et par tanker omkring hvad det vil sige, at befinde sig i en kreativ proces. Jeg sidder nemlig lige nu – for allerførste gang må jeg indrømme – midt i en kreativ proces, som jeg virkelig føler vil blive til noget. Det er en ganske særlig følelse, og har givet grundlag for de her tanker omkring den kreative proces, som jeg mener er værd at dele med dig. Det er nemlig en ganske speciel proces at befinde sig i, og det er uanset om processen i sidste ende ender ud i en succesfuldt skrevet bog eller ej.

Den kreative proces er frustrerende

Den kreative proces er lige så frustrerende som den er fantastisk. Den er kompliceret og fuld af irriterende perioder, hvor processen nærmest kan gå i stå. Og på den anden side, så er den let som leg, hvor procesen primært består i, at ens fingre danser hen over tastaturet. Men mest af alt, så er den kreative proces fyldt med en hel del frustration. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at frustration er ståstedet for den kreative proces – hvad den grundlæggende består af. Frustration er nemlig den mest indflydelsesrige faktor, når det gælder om at drive processen fremad. Det lyder måske lidt mærkeligt, for er det ikke motivation der skaber “drive” til at skrive? Og selvom dette måske også til dels er sandt, så vil jeg stadigvæk mene, at frustration er endnu bedre til at skabe “drive” end bare motivation i sig selv. Motivation i sig selv er nemlig flygtigt – der er intet grundlag for den. Frustration er derimod for dybtliggende til at kunne være flygtigt, og har på den måde et fast grundlag. Dette består i, at frustration indebærer en stærk følelse af utilfredshed. Denne utilfredshed manifesterer sig i dele af ens bogprojekt, og dette medfører et ønske om at forbedre de dele af bogprojektet. På den måde er frustration altså den faktor, der driver hele den kreative proces fremad.

Den kreative proces kræver tålmodighed

Det at skrive en bog er en meget langtrukken kreativ proces. Hvis man hælder henimod at være til den mere utålmodige side (hvilket jeg nok gør, haha), så kan dette til tider være en lille smule svært at acceptere. Det kan nemlig være enormt irriterende, at have så mange gode idéer til ens bog, for så pludselig at få en spændetrøje på, da den langtrukne kreative proces holder flowet af idéer nede. Det er dog super vigtigt at acceptere dette, da man på ingen måde når langt i en kreativ proces, hvis man forsøger at fremskynde den. Det skal så også lige nævnes her, at der selvfølgelig kan være deadlines som skal overholdes. Når det sker, kan det være en nødvendighed at speede processen lidt op, men det er ikke hvad min pointe handler om. Min pointe handler om, at det ikke at bruge nok tid på de forskellige grundelementer af den kreative proces, kan have fatale følger for den bog man er i gang med at (forsøge at) skrive. Den kreative proces er nemlig ment til at være langtrukken, og ment til at fungere som en spændetrøje, når din hjerne har en overflod af idéer. Det at den er langtrukken sørger nemlig for, at du formår at sorterer ud i overfloden af idéer, så du kun får de allerbedste med i din bog. Hvis du så fremskynder den kreative proces, og ikke rigtigt formår at færdiggøre dele af den, så er der en meget stor sandsynlighed for, at du ikke får lige så gode resultatet som du kunne have fået. På den måde kræver den kreative proces altså, at du har tålmodighed, hvis du vil udføre processen med de bedst mulige resultater du kan få.

Den kreative proces kræver pasning

Når først man er kommet ind i en kreativ proces, så er det vigtigt at man ikke tager det for givet. Det er nemlig ikke noget nemt stadie at være i, og for rent faktisk at blive i det, og i sidste ende færdiggøre det, så kræver det at man “passer” den. Og hvordan gør man så helt præcist det? Svaret er; for at passe den kreative proces kræver det, at man rent faktisk sætter sig ned og skriver. Mere simpelt bliver det ikke. Problemet opstår så i, at det er langt nemmere sagt end gjort. Det kræver nemlig en del disciplin og viljestyrke, og det er ikke to ting der er nemme at opretholde i længden (det ved jeg efter egen erfaring, haha). Af den grund er det alt, alt for let, at lade den kreative proces glide ud i sandet, og på den måde lade den gode idé man havde til en bog forblive uskrevet. Og det er noget, som jeg vil mene er en kæmpe skam – der er intet værre end spildt potentiale. Derfor er det enormt vigtigt, at man som skribent erkender dette vilkår, og forsøger at komme problemet med manglende disciplin og viljestyrke til livs. Dette er jo, trods alt, en af de allervigtigste opgaver man har som skribent, for hvis man ikke passer den kreative proces (dvs. sætter sig ned og skriver), så kommer der ikke nogen bog (succesfuldt skrevet eller ej) ud af den kreative proces, og hvad er så pointen med, at komme ind i processen til starte med? Det vil altså sige, at hvis man vil have noget ud af den kreative proces, så kræver det at man passer den.

Konklusion

Hvad er det så helt præcist, at jeg mener med alt dette? Det jeg egentlig helt konkret mener – hvis man koger det ned – er vel egentlig bare, at den kreative proces i lige grad er en fantastisk og svær proces at befinde sig i. De dage den er fantastisk, flyver ens fingre hen over tastaturet, og der er intet der kan stoppe overfloden af ord i at dukke op i det åbne dokument. Andre gange (eller host host de fleste gange host) er den frustrerende, langtrukken, kompliceret og kræver at man holder sig i gang ved at sætte sig ned og skrive, uanset om man på daværende tidspunkt er motiveret for det eller ej. Og når processen så er på den sidstnævne måde, så er det vigtigt som skribent, at man forsøger at arbejde sig ud af komplikationerne – ellers får man aldrig en bog ud af processen, om den så ender ud med at være succesfuldt skrevet eller ej.

Udgivet den

Tanker omkring research

Som du nok ved, så er research en af de allervigtigste ting indenfor det at skrive. Uanset hvilken genre du skriver, så er der altid noget du skal researche, om det så er mindre ting såsom i hvilke årstal lommeurer blev brugt, eller større ting som hvordan “depressionen” i 1930’erne havde en effekt på amerikanerne i middelklassen. Jeg selv er på ingen måde ekspert i research, men har alligevel gjort mig nogle opdagelser, som jeg har valgt at samle her og dele med dig.

1. Det kræver øvelse

Alle og enhver kan researche, uanset hvor meget erfaring de har, men det at blive god til at researche, det er en helt anden sag. Det kræver nemlig lige lidt mere af en, at lære at gøre det hurtigt og effektivt. For selvom det virker relativt simpelt, bare at slå noget op på nettet eller i en bog, så er der flere aspekter i det end det. For det første, så skal man finde ud af helt præcist hvor det er bedst at slå noget op henne. Alle har vel oplevet en lærers had mod Wikipedia, og må have lagt øre til hvor dårlig en kilde den lærer synes Wikipedia er. Og jeg kan kun sige, at de har ret i noget (ingen fornærmelser mod Wikipedia), for det er nemlig vigtigt, at finde de helt rigtige steder at researche. Og det er desværre ikke en evne man bare sådan lige har til at starte med. Det er en evne man kun kan få gennem øvelse og erfaring. For det andet, så skal man kunne finde ud af, hvad man så gør med den information man finder frem til under sin research. Det er nemlig ikke let, at skulle priortere og frasortere den viden man får. Det kræver at man hele tiden ved hvad information der, helt konkret, er relevant for ens historie, og det kan altså ikke lade sig gøre. Man vil nemlig finde information som man tror er relevant at priortere, for så at finde ud af, at man slet ikke kan bruge det til noget. Og det er noget der kræver øvelse og erfaring, at navigere rundt i.

2. Det kan være meget tidskrævende

Det at researche kan, i nogle tilfælde, være en ret så tidskrævende proces. Hvis man er heldig er det det ikke, men det er desværre ikke altid tilfældet. Og det kan være rigtig frustrerende, især når man bare gerne vil gå i gang med at skrive. Jeg er dog ked af at sige, at der ikke er noget man kan gøre ved det, for det er vigtigt, at man får researchet ordentligt, om man så må bruge timer eller dage på det. Ens læsere kan nemlig tydeligt mærke hvis man har sløset med researchen, for det fjerner nemlig historiens troværdighed, og der er ikke nogen der gider læse en utroværdig historie. Så selvom det er frustrerende, så er det vigtigt at erkende, at de mange måder hvorpå research kan være tidskrævende, bare skal gøres ordentligt. For det første, så er det vigtigt at forstå den information man finder frem til. Det siger selvfølgelig sig selv, men det kan være virkelig fristende bare at kopiere det man læser i stedet for selv, at lægge en seriøs indsats og forstå det man finder. For det andet, så skal man være kildekritisk overfor det man finder, så man er sikker på at det man læser er troværdigt. Og det er ikke altid lige let, og kan derfor være tidskrævende at få gjort ordenligt, men igen, så er det vigtigt at få gjort ordentlig, også selvom det er fristende at “sjuske” fordi det er hurtigere. Og for det tredje og sidste, så det kan være tidskrævende at tjekke flere kilder ud om den samme information. Dette vil jeg dog mene er en ret vigtig ting at gøre, da det i mange tilfælde kan være med til, at afgøre om den viden du får er korrekt. Man kan i mange tilfælde (men ikke altid) regne med, at information er korrekt hvis det står flere steder. Så selvom det er det letteste bare, at lede efter information fra én enkelt kilde, så er det en virkelig god idé, at tjekke flere ud, også selvom det tager en lille smule længere tid.

3. Det er nemt at blive fejlinformeret

Du har sikkert allerede hørt det mange, mange gange, men nu siger jeg det altså også; det er nemt at blive fejlinformeret. Der er så meget information på nettet og i bøger, og noget af det vil være forkert. Langt de fleste fejlinformere selvfølgelig ikke med vilje, og vil derfor hævde, at den viden de har er korrekt, men bare fordi at de hævder det, så betyder det ikke nødvendigvis at de har ret. Det lyder måske ret åbenlyst, men jeg må indrømme, at jeg i hvert fald synes, at det kan være svært at finde ud af, hvornår information egentlig er oprigtigt og korrekt. Det bedste man kan gøre, for at undgå dette mest muligt er, at finde pålidelige kilder (bøger eller hjemmesider), og hente sin information derfra. En anden måde at blive fejlinformeret på er, at finde information som er forældet. Dette kan være rigtig svært at vide, for en kilde kan være helt og aldeles pålidelig på mange punkter, og give dig information som man antog var korrekt dengang det blev udgivet, men simpelthen er blevet modbevist på et senere tidspunkt. Den bedste måde at undgå dette på, er selvfølgelig, at tjekke datoen på det man finder frem til. Mere kan man dog heller ikke gøre. Det vigtigste at vide omkring det, at blive fejlinformeret er dog, at det ikke er noget man helt kan undgå. Det vil ske på et eller andet tidspunkt, og så må man lære at bide i det sure æble, og sige “jeg tog fejl” og tage den nye korrekte viden til sig.

4. Det er ikke altid man kan finde den viden man søger

Når man er gået i gang med at researche et bestemt emne, så sker det i ny og næ, at man kommer ud for ikke at kunne finde den viden man søger. Det er selvfølgelig ikke noget der sker super ofte, og er også alt afhængigt af hvor meget man skal researche, men i nogle tilfælde sker det altså. Når man tænker over det, så lyder det egentlig også ret åbenlyst, men det var noget der overraskede mig. Jeg er nemlig den slags person der elsker, at alt hvad jeg skriver er så tæt på at være 100% faktuelt korrekt som det komme. Jeg tænkte slet ikke over, at det slet ikke kan lade sig gøre, at finde al den viden man søger. Så jeg har altså måtte acceptere, at det at tage et kvalificeret gæt er okay. Det er ikke menneskeligt at skrive noget der er helt korrekt, og desuden ville de fleste historier være ret så kedelige, hvis de var helt korrekte. Så så længe at historien overordnet er korrekt, så gør det ikke noget, at der er enkelte “småfejl” der er opståede af kvalificerede gæt.

5. Nogle gange giver det mening at skrive først

Den her er en smule kontroversiel, og gælder langt fra i de fleste tilfælde, men nogle gange kan det være en god idé, at gå i gang med at skrive med det samme, og så gå i gang med at researche bagefter. Hvornår denne metode kan bruges kommer selvfølgelig i høj grad an på hvad der skal researches. Hvis det er større ting der i høj grad har betydning for hele historiens grundlag, så virker denne metode nok ikke særligt godt, men hvis det er mindre ting der ikke er super “vigtige” i forhold til historiens handling osv. så kan den derimod være ret nyttig at bruge. Det er nemlig nemt at blive fanget i at researche, og det kan gøre at man slet ikke kommer i gang med, at skrive på sin historie. Og jeg vil mene at en historie der aldrig kom til at eksistere er værre, end en historie med småting der ikke er helt korrekte. Så hvis det kan lade sig gøre, så er det i visse tilfælde en meget bedre idé, at komme i gang med at skrive en historie med det samme, i stedet for at bruge en masse tid på at researche noget, som man lige så godt kunne researche bagefter.

Udgivet den

Hvornår skal du give op på din bog?

Det er en lille smule svært at acceptere, men det er langt fra altid, at en bogidé bliver til noget. Det er derfor vigtigt, at du lærer at lægge en uproduktiv bogidé på hylden. Tingen er bare, hvordan ved du hvornår du skal du lægge en bogidé på hylden? Det er et spørgsmål jeg selv, lidt for ofte, har haft tumlet rundt med. Jeg har dog efterhånden fået en smule erfaring i at genkende, hvornår jeg bør lægge en bogidé på hylden. Den erfaring vil jeg nu dele med dig, og har derfor skrevet nogle tips som du måske kan bruge.

1. Du brænder ikke for bogidéen

Et meget godt tegn på, at du ikke bør bruge tid på din bogidé er, at du ikke brænder for det du skriver. Det er nemlig super vigtigt, at man brænder for det man skriver, ellers kommer man aldrig igennem så stort et projekt som det er, at skrive en bog. Så hvis du ikke længere brænder for, at skrive på det bogprojekt du er i gang med, så bør du nok overveje, om du i det hele taget bør bruge din tid på det. Hvis du ikke brænder for den historie du skriver, så kan jeg garantere dig for, at din læser vil kunne mærke det. Og der er altså ikke nogen der gider at læse noget, som der ikke er nogen passion omkring. Så hvis du opdager, at du simpelthen ikke brænder for at skrive på dit bogprojekt, så overvej grundigt om du bør bruge din tid på det. Det kan nemlig være meget mere produktivt for dig, at starte på noget nyt som du så til gengæld brænder for.

2. Du kan ikke finde på et plot

Du har karaktererne, et tema og bogens “følelse”, men uanset hvor ihærdigt du prøver, så kan du bare ikke komme på et plot. Når det sker, så kan det være et tegn på, at du ikke bør arbejde på den idé længere. Jeg har selv brugt lang tid på, at forsøge at finde et plot til en bogidé jeg havde, uden nogensinde at komme på noget. Og det er intet mindre end en hel del spild af tid. Du kommer nemlig ingen steder med at vride din hjerne efter et plot til din bogidé, da selve bogidéen bør være dit plot. Jeg må indrømme, at dette tog mig et godt stykke tid at finde ud af, men det er nok noget af det vigtigste, som jeg har fundet ud af omkring det at skrive. Du kommer nemlig ingen steder med karakterer, tema og bogens følelse, hvis du ikke har noget at proppe det ind i. Og som du nok allerede ved, så er det næsten umuligt at finde et plot baseret på disse ting alene. Så hvis du ikke kan komme på et plot, så er din bogidé højst sandsynligt ikke værd at bruge tid på.

3. Der er for mange plothuller i din historie

Et alternativ til ikke at kunne finde på et plot er, at have et plot med for mange plothuller. I mange tilfælde kan du selvfølgelig arbejde dig ud af dine plothuller, men i andre tilfælde er der så mange af dem, at det er bedst at lægge idéen på hylden. Jeg anbefaler selvfølgelig, at du forsøger at arbejde dig ud af dine plothuller. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det altid er muligt. For det er det bestemt ikke. Det kan være spild af tid, at forsøge at udrede en historie der mest af alt er fortabt. Så hvis du er nået til et punkt hvor du ikke længere kan finde hoved og hale i din egen historie, så kan det i nogle tilfælde være bedst at lægge dit bogprojekt på hylden.

4. Historien er for kompliceret

Et godt tegn på, at din historie ikke kommer til at blive til noget er, at du ikke kan forklare hvad bogen handler om i en sætning. Det lyder måske lidt dumt, men det er altså super vigtigt at du kan det. Du bliver nemlig nødt til helt konkret at vide, hvad din bog egentlig handler om, hvis du vil holde den røde tråd gennem din historie, og være i stand til at finde plothuller i den. Og tro mig, det kan du ikke hvis din historie er for kompliceret. Jeg har selv forsøgt at skrive en historie der var for kompliceret, og det bragte ikke andet med sig end en hel del frustration. Så sørg for, at den idé du skriver på ikke er for kompliceret, og at du er i stand til at forklare handlingen med en sætning.

5. Du kan ikke længere lide din historie

Den her er lidt mere tricky, men ikke desto mindre vigtig. Hvis du nogensinde kigger på det bogprojekt du er i gang, og af en eller anden årsag opdager, at du ikke længere kan lide det du er i gang med at skrive på, så drop det. Der er ingen grund til, at du fortsætter med at skrive på noget, som du ikke længere kan lide. Jeg har selv oplevet det, men selvom det er ufedt, så kan det faktisk hjælpe dig. Det kan nemlig hjælpe dig med, at gøre det klart hvad du egentlig vil skrive. Det kan være at du originalt ville skrive en actionfyldt kærlighedshistorie, men opdager at du egentlig ikke kan lide at der er kærlighed med i plottet. Så har du altså gjort det klart for dig selv, at du vil skrive en bog fyldt med action, og er derfor bedre rustet til at gå i gang med et nyt bogprojekt. Nu ved du hvad du vil skrive.

6. Du får andre idéer til bøger som virker mere spændene

Hvis du får idéer til andre bøger, mens du arbejder på en allerede eksisterende bogidé, og de nye idéer virker mere spændende, eller endda bedre, så er det et stort tegn på, at du bør lægge din bogidé på hylden. Det betyder nemlig, at den idé du har nu ikke er spændende nok til, at du kan arbejde videre på den. Og som jeg skrev ovenfor, så kan dine læsere mærke, hvis du ikke brænder for det du skriver. Det kan derfor være en ret god idé, at lægge dit nuværende bogprojekt på hylden, og i stedet sætte dit fokus på de nye idéer (eller den nye idé), og se om det fungerer bedre for dig. Det er jo trods alt mere produktivt, at kaste sig ud i at arbejde på noget nyt og mere spændende, i stedet for at sidde fast i et gammelt projekt, som du alligevel ikke finder spændende.

7. Din mavefornemmelse beder dig om at stoppe

Hvis du er i gang med et bogprojekt, som der egentlig ikke er noget i vejen med, men som du har en dårlig mavefornemmelse over, så er det tegn du ikke bør ignorere. Og jeg snakker ikke om, at du tvivler en smule på dig selv, men at du har en længerevarende følelse af, at du ikke bør fortsætte med at arbejde på dit projekt. Jeg har selv haft oplevet dette, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været det bedste valg at stoppe. Jeg kan egentlig ikke forklare hvorfor, men nogle gange så ved man, allerede før man er færdig med et projekt, at det ikke kommer til at lykkes. Så hvis du har en mavefornemmelse der fortæller dig, at det er bedst at stoppe, så lyt til den. Den har som oftest ret.

Udgivet den

6 tips til at navngive dine karakterer

Det lyder måske meget simpelt, det der med at navngive sine karakterer, men det kan meget hurtigt blive en frustrerende affære. Der er så mange ting, som du kan, og bør, tage stilling til. Jeg ved, at jeg nogle gange bruger liiidt mere tid på, at finde et navn end jeg egentlig har lyst til. Det har dog også forårsaget, at jeg har fået en lille smule erfaring i hvordan man, relativt hurtigt, kan finde et godt navn til sin karakter. Jeg har derfor samlet de 7 mest overordnede ting som du bør overveje, når du navngiver dine karakterer.

1. Hvornår foregår historien?

Når du navngiver din karakter er det ret vigtigt, at du tænker over hvornår historien foregår. Hvis den foregår i det victorianske England burde du nok ikke kalde din hovedperson for Mynthe, men i stedet kigge efter navne som f.eks. Elizabeth eller Edith. Det virker måske ret åbenlyst, men det kan være lidt sværere end det lyder. Det er nemlig ikke en god idé bare at bruge et tilfældigt gammelt navn. Du bliver nødt til at researche hvilke navne der, rent faktisk, var på mode i den tidsperiode som din historie foregår i. Der findes intet værre end at læse en historie, der foregår i en bestemt tidsperiode, og opdage at alle navnene er malplaceret. I værste tilfælde, så kan du ende ud i at læserne slet ikke har lyst til at læse din historie mere, simpelt fordi den ikke er autentisk nok. Så brug lige en lille smule tid på, at finde de navne der var populære i den tidsperiode, som din historie foregår i.

2. Hvor foregår historien?

Det er også ret vigtigt at tænke over hvor historien foregår. Der er jo trods alt forskel på hvad folk hedder i Kina og hvad folk hedder i USA. Det virker måske ret nemt, men det kan være en lille smule sværere end det lyder. Især hvis to landes sprog minder relativt meget om hinanden. Det kan f.eks. være ret let at give din kinesiske karakter et japansk navn ved et uheld, eller din russiske karakter et ukrainsk navn. Og det er bare en super ufed fejl at begå, da det kan få dig til at virke både uprofessionel og sjusket. Så tag dig tid til at researche hvad folk rent faktisk hedder i det land din historie foregår i. Dine læsere vil takke dig for det, for der er ikke noget værre end at opdage en lille fejl som denne.

3. Hvilken slags historie fortæller du?

Denne her kan være en lille smule tricky, da der altid vil være forskellige meninger og undtagelser. Jeg mener dog, at det kan være en god idé at tænke over hvilken slags historie du fortæller. Nogle navne lader nemlig til at passe bedre ind i visse historier end andre, da et navn kan være med til, at sætte stemningen i en historie. Du har sikkert også selv oplevet at læse en historie, hvor et navn bare passede perfekt til historien, eller måske det modsatte, hvor et navn bare var malplaceret. Det kan faktisk være ret ødelæggende for historien, hvis det ikke er gjort med vilje i hvert fald. Så brug bare en lille smule tid på, at tænke over om det navn du vælger, i det hele taget passer ind i historien.

4. Hvad er navnebetydningen af navnet?

Alle navne har en eller anden betydning bag dem. Derfor kan det være en god idé, at finde et navn med en betydning der passer til din karakter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem en nødvendighed, men det kan være en finurlig lille detalje at tænke over. Det gør det også lidt nemmere at finde et navn, da det kan indsnævre de mange muligheder en smule. Det er trods alt lidt nemmere at kigge efter et navn med en bestemt betydning, end at skulle finde et helt vilkårligt navn. Det kan også være en sjov ting for dine læsere. Jeg ved, at jeg synes det er sjovt at finde ud af, at en karakters navn ikke er helt tilfældige, og at der er en årsag til at forfatteren har valgt lige netop det navn. Men som sagt, så er det ikke noget du behøver at tænke over. Det er bare en lidt sjov måde at indsnævre navneudvalget en smule på.

5. Er der nogen virkelige personer der har dette navn?

En ting som du virkelig bør overveje er, om der er virkelige personer der har det navn (her taler jeg primært om for- og efternavn), som du overvejer at kalde din karakter. Er der en kendt person der hedder det samme? Er der en person du kender i virkeligheden der har det samme navn? Begge dele kan føre deres del af problemer med sig. Hvis det er en kendt person der har samme navn, så bør du overveje hvor kendt personen er, og om der kan drages større ligheder mellem denne og din karakter. Det kan nemlig være ret ødelæggende for din historie, hvis det eneste din læser kan tænke på, er den kendte person med samme navn. Og så kan du også ende ud med, at fornærme den kendte person hvis din karakter f.eks. er skurken, og det er ikke altid særlig sjovt Hvis personen ikke er specielt kendt, og der ikke kan drages større ligheder mellem denne og din karakter, så er der selvfølgelig ikke noget problem. Hvis din karakter har samme navn som en du kender i virkeligheden, så burde du overveje hvad dit dit forhold til personen er, og hvor meget karakteren minder om denne. Det ville nemlig ikke være sjovt at fornærme din kollega, mens din ven nok ville være lidt mere tilgivende. Alternativt kan du også spørge personen om det er okay, at du bruger deres navn. Alt i alt, så burde du tænke dig rigtig godt om før du navngiver din karakter efter en person du kender i virkeligheden.

6. Er der andre “kendte” fiktive karakter med dette navn?

Den sidste ting du bør overveje er, at finde ud af hvilke fiktive karakterer der har det samme navn, som du har valgt til din karakter. Det kan selvfølgelig ikke altid helt undgås, hvilket også er okay, men hvis navnet du vælger er Harry Potter eller Luke Skywalker, så burde du måske lige genoverveje dit valg. For det første, så er disse fiktive karakterer så populære at du kan risikere, at din karakter med samme navn slet ikke vil blive genkendt. For det andet, så kan du ende ud i problemer, da forfatteren kan have ophavsret på disse navne. Og ingen af de to ting er noget, som du har lyst til at ende ud i. Så brug lige to sekunder på, at slå det navn du overvejer at kalde din karakter op, og se om der er nogen “kendte” fiktive karakterer med samme navn.

Udgivet den

Tanker omkring det at skrive karakterer

Jeg må indrømme, at noget af det sværeste ved at skrive (for mig i hvert fald), er at skrive karakterer. Det er nemlig super vigtigt, at karaktererne er velskrevne, for hvis de ikke er det, så kan det ødelægge hele historien. Der findes nemlig intet værre end at læse en historie med en hovedperson, eller anden vigtigt karakter, der bare føles overfladisk. Der er nemlig ingen der gider at læse en historie om en karakter, som man ikke er i stand til at relatere med. Det vil altså sige, at karaktererne er noget af det vigtigste i en historie, udover plottet selvfølgelig.

Det som jeg finder allersværest ved at skrive en karakter er, at skulle finde på hele karakterens grundlag. Det vil sige karakterens formål i historien (hvorfor karakteren i det hele taget er med i historien), karakterens baggrundshistorie, karakterens personlighed, karakterens styrker og mangler, og karakterens konflikter (både indre og ydre). Det er nemlig sådan, at vi mennesker er komplicerede væsner, og det kan bare være super svært at fange rigtigt. Og det er bare så vigtigt, at man fanger det rigtigt, da det, som jeg også skrev ovenfor, kan ødelægge historien hvis det ikke er.

Det næstsværeste er nok, at finde karakterernes motivation. Det er nemlig vigtigt, at ens karakterer er drevet af noget igennem hele historien. Og det kan være en liiiille smule svært at finde ud af, hvad det skal være. Det skal nemlig være hele drivkraften gennem historien, og det der får karaktererne til at handle. Og for at gøre det endnu mere svært, så kan en karakter have flere forskellige motivationer. Det kan f.eks. være at en karakter både vil være superhelt så denne kan redde verden, og være en del af et fællesskab så denne ikke føler sig ensom længere. Det er to vidt forskellige motivationer, der kan præge historien på hver deres måde. Så det er vigtigt, at man finder de “rigtige” motivationer for ens karakter, så de passer ind i historien, og at man får motivationerne til at præge historien på en måde, der giver perfekt mening i historien.

Den tredjesværeste ting ved at skrive en karakter, er at skrive karakterens udvikling i løbet af historien. Og det er bare super vigtigt at få skrevet ordentligt. Det er jo noget der sker langsomt og konstant igennem hele historien. Karakterens udvikling skal ikke komme som et chok for læseren, det skal tværtimod give perfekt mening, og ideelt ikke være noget som man lægger specielt meget mærke til. Man skal ikke tænke over karakterens udvikling før hen imod slutningen, hvor karakteren gør noget og man tænker “hold da op, det ville karakteren aldrig have gjort i starten af historien”. Det skal være diskret, og det er ikke just nemt. Sker det for hurtigt, så virker historien nemlig forhastet, og det kan være ret ødelæggende for historien.

Så det er på ingen måde nemt, at skrive karakterer. Det er dem der skal styre hele ens historie, dem der skal drive historien frem, og dem der skal få læseren til spændt at vende hver side af historien. Karaktererne er altså hele grundlaget i en historien. Og når man ser på den på den måde, så giver det vel også perfekt mening, at det er så svært som det er, at skrive sine karakterer ordentligt, så de ikke er overfladiske eller ødelægger historien.

Udgivet den

5 ting du kan gøre hvis du ikke er motiveret

En af de mest frusterende følelser jeg kender er, at være inspireret uden at være motiveret. Det er ligesom om, at uanset hvor god den idé du har fået er, så er inspirationen bare ikke nok til at få motivationen frem. Så du sidder bare og stirrer ind i dit åbne dokument, uden at få inspirationen ud. Dette kan nærmest føles umuligt at komme ud af igen, men det er det ikke. Det har jeg fundet ud af nu. Og jeg har fundet nogle tips som jeg mener måske også kan hjælpe dig.

1. Find ud af hvad der gør dig umotiveret

Ret indlysende, ikke? Men ikke just nemt. Det kan nemlig være rigtigt svært, at finde ud af hvad der helt præcist forårsager ens mangel på motivation, da det ofte er en følelse der kan opstå ud af det blå. Tingen er dog bare, at uanset hvor irrationel det kan føles, så er der altid en årsag til det. Faktisk, så er der flere ting der kan gøre dig umotiveret end jeg kan nævne. Det er derfor super vigtigt at finde ud af hvad det helt præcist er. Du kan nemlig kun løse dit problem, hvis du ved hvad der forsåger det.

2. Tænk på, at inspirationen dør ud igen

En ting der ofte motiverer mig er at tænke på, at inspiration ikke er evigt. For hvis du ikke handler på din inspiration, så forsvinder den igen. Det er en ting, der hurtigt får mig til at sætte mig ned, og komme i gang med at skrive. Der findes nemlig ingen værre følelse, end at få sin motivation tilbage, bare for at opdage at inspirationen er døet ud. Derfor kan man bruge den frustration til at motivere en. Du ved jo, at hvis du ikke får noget ud af den inspiration nu, så er der en ret stor sandsynlighed for, at du aldrig nogensinde får noget ud af inspirationen. Det er faktisk en ret effektiv måde at motivere sig selv på, også selvom at det ikke umiddelbart virker sådan.

3. Få din manglende motivation til at motivere dig

Ja, det kan man faktisk godt. Det kaldes trodsighed, og det er ikke altid en dårlig ting. Det kan i visse tilfælde vise sig, at være exceptionel nyttigt. Jeg har faktisk haft succes med denne metode. Det er ligesom når der er en der siger “det kan du ikke” og du gør det, bare for at vise, at jo det kan du faktisk godt. Din manglende motivation fortæller dig, at du ikke gider at skrive, og dit modsvar er at sige, at jo du gider faktisk godt at skrive. Du får altså dig selv til at ville skrive, simpelt for at modbevise din manglende motivation. Det er et mærkeligt fænomen, men det virker altså.

4. Find ud af hvad der har motiveret dig før i tiden

Dette kan være liiidt tricky at kigge på, hvad der har motiveret en før i tiden, da det der motiverer en, hele tiden ændrer sig. Jeg har dog opdaget, at det alligevel kan hjælpe en smule. Det er svært at sige helt præcist hvorfor, men det kunne have noget at gøre med, at der er “grundlæggende” ting der altid vil motivere en. Det kan godt være, at du ikke længere skriver fordi du elsker at skræmme dine søskende med gyserhistorier, men fordi du elsker at skræmme folk generelt med gyserhistorier. Det er ikke helt de samme motivationer, og alligevel er de grundlæggende det samme. Så ved at kigge tilbage i tiden, kan du altså sagtens hente motivationen tilbage igen.

5. Få en skriverutine

“Øv, helt ærligt, en rutine?” Tænker du sikkert. Og det kan jeg godt forstå. En rutine kan være super nederen, men den kan faktisk også være motiverende. Det kan være at du sætter dig for, at du fra kl. 09:00 til 11:00 skal få skrevet et vist antal ord hver dag. Den skriverutine du får startet, kan så være med til at motivere dig. For det første, så gør det at du skal gøre det hver dag, at det nemmere at få gjort. Det bliver en vane, og så er det et selvfølge at gøre det. For det andet, så gør det at fuldføre en rutine, at det også bliver en smule tilfredsstillende at få skrevet. Du fuldfører det du skal. Og det er noget, som jeg i hvert fald, synes er ret motiverende.

Udgivet den

Jeg gider ikke at skrive i dag…

Der er dage, hvor jeg simpelthen ikke gider eller orker at skrive. Det er noget som jeg finder ret frustrerende, og som jeg ikke altid kan forstå. Jeg elsker jo at skrive! Det er ikke et problem jeg altid har, men når jeg så har det, finder jeg det virkelig svært at komme ud af igen. Det er lidt ligesom en ond cirkel. Jeg får ikke skrevet lige så meget som jeg gerne vil, jeg får dårlig samvittighed og så ender det pludselig med at jeg slet ikke får skrevet noget i det hele taget. Det har længe været mig et mysterie, hvorfor det her problem opstår hos mig. Det er det ikke længere. Det var en smule svært at finde hoved og hale i til at starte med, da alle “årsagerne” ligesom hænger sammen. Jeg går ud fra, at en sammenfiltret rulle garn giver et billede af hvordan det hænger sammen. Jeg har dog nu, til dels i hvert fald, fundet de mest hovedsagelige årsager til mit problem.

Urealistiske mål

Den første årsag, som jeg har fundet frem til, er at jeg har en tendens til at sætte urealistiske mål. Og dét er helt klart noget der dræber min lyst til at skrive. Jeg føler at jeg skal skrive meget mere end hvad jeg egentlig har tid eller overskud til, og så ender det med at jeg slet ikke får skrevet i det hele taget. Man kan altså sige, at at min egen “skyldfølelse” over ikke at nå mine egne urealistiske mål, afholder mig fra at få skrevet. Det er en ond cirkel der er svær at bryde ud af. For mig kan det hurtigt komme op på flere dage, hvor jeg slet ikke får skrevet noget som helst, simpelt fordi tanken om ikke at nå mit mål er for skyldfølelsesfrembringende.

Løsningen på dette problem er, heldigvis, relativ simpel. Jeg skal lære mig selv at sætte mere realistiske mål, også selvom at det ikke føles som “nok”. Det er jo det, der primært gør at jeg sætter urealistiske mål. Jeg føler aldrig at det jeg gør er nok. Men jeg ved jo trods alt nu, hvad der sker hvis jeg ikke sætter realistiske mål. Så hvis jeg sætter mit mål realistisk og faktisk når det mål, så er det bedre, end hvis jeg sætter målet højere og ikke får skrevet noget. Det er altså en balancegang som jeg skal forsøge at finde.

Jeg presser mig selv for hårdt

Jeg oplever tit, at hvis jeg lige pludselig ikke længere har lyst til at skrive, så har jeg presset mig selv for hårdt. Jeg har nemlig en tendens til at føle, at alt jeg skriver skal være helt perfekt, og det er altså en ret umotiverende følelse. Jeg føler nemlig, at hvis det ikke kan blive perfekt, så er der slet ikke nogen grund til at skrive i det hele taget. Det gør ofte, at jeg overarbejder på det jeg skriver, og først vil acceptere det som færdigt, når jeg føler at det er perfekt. Det er på ingen måde produktivt, for jeg bruger aaalt for lang tid på noget, som egentlig burde tage kort tid. Tingen er dog bare at den følelse af, at alt skal være perfekt hele tiden, slet ikke er sandværdig! Det er jo umenneskeligt at tro, at alt skal være perfekt hele tiden. Og så er det jo helt klart bedre at lave noget, også selvom det er uperfekt, end slet ikke at få lavet noget!

Løsningen på det her problem, er en smule mere kompliceret end det ovenstående. Her skal jeg nemlig ændre min tankegang. Og det er altså ikke noget man bare sådan gør fra den ene dag til den anden. Det tager tid og vedholdenhed. Jeg skal nemlig minde mig selv om, at det ikke er nødvendigt, at alt hele tiden skal være perfekt. Det er nemlig kun menneskeligt at lave fejl, og det er altså helt okay. Så jeg skal altså lære mig selv, at det er okay, at det jeg skriver ikke altid bliver godt.

Jeg holder ikke nok pauser

Den sidste årsag jeg har fundet er, at jeg holder ikke nok pauser. Og det er rigtigt skidt, da jeg efterhånden har erfaret, at pauser faktisk er nødvendige. Man kan ikke hele tiden lave den samme ting uden at blive træt af det, så derfor er det nødvendigt holde pauser en gang imellem. Årsagen til, at jeg ofte glemmer at tage pauser, er mit ovenstående problem. Perfektionisme. Jeg arbejder og arbejder indtil jeg føler at mit resultat er godt nok, og først der accepterer jeg det som færdigt. Det gør, at jeg ofte kører mig selv ned, indtil jeg slet ikke gider at skrive i det hele taget. Så når jeg ikke gider at skrive, så er det et ret godt tegn på, at jeg skal tage en pause fra at skrive. Efter jeg har slappet af en dag eller to, så opdager jeg som regel at jeg har fået min skrivelyst tilbage.

Så løsningen på dette problem, er altså simpelthen at være bedre til at holde pauser. Det er dog en svær ting at gøre, især hvis man er perfektionist. Det kan føles som om, at man bare spilder sin tid, men på længere sigt er det super vigtigt. Det er nemlig en faktor til at man ikke kører sig selv ned, og at man er i stand til at fastholde sin interesse i sin skrivning. Hvis man hele tiden kører sig selv ned når man skriver, så er det kun naturligt at man begynder at associerer det med noget dårligt, og derfor mister interessen for det. Så det er altså vigtigt at jeg lærer mig selv, at det er vigtigt at holde pauser, og at det på ingen måde er spild af tid.

Udgivet den

Tanker omkring det at få en god idé til en bog

Jeg har her efterhånden haft et par idéer til bøger. Ikke sådan super mange, men nok til at jeg har gjort mig nogle tanker omkring det. Èn af de tanker er en erkendelse af, at det er meget sværere end jeg troede det ville være. Eller mere præcist sagt; det er nemt at få en idé til en bog, men meget sværere at få en god idé til en bog. Derfor er ingen af de idéer jeg har haft blevet til noget. Jeg undervurderede sværhedsgraden af at få en god idé, og skrev bare på den første idé jeg fik, uden at overveje om det var en god idé jeg havde fået. Det er en kæmpe fejl! Det første man skal gøre når man får en idé, er nemlig at finde ud af om det er en god eller dårlig idé. Hvis det ikke er en god idé, så skal man enten arbejde på idéen eller skrotte den, og jeg gjorde ingen af delene. Jeg tog bare idéerne som de var, hvilket er en af årsagerne til at idéerne ikke blev til noget.

En anden ting jeg har tænkt over, er måden hvorpå jeg har fået idéerne på. Jeg har nemlig fået idéerne på en “forkert” måde. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det kan altså godt lade sig gøre. I stedet for at lade min naturligt inspirere, så satte jeg mig ned og vred min hjerne efter idéer. Det er ikke en god måde at gøre det på, da man bliver umotiveret, og det skinner altså igennem på de idéer man får. Man vil ikke være passioneret omkring det man kommer frem til, og passion er super vigtigt når man skriver bøger. Det er nemlig meget svært at skrive en bog, hvis man ikke brænder for idéen bag bogen. En bog, som de fleste nok er klar over, er mange sider lang, og det er næsten umuligt at skrive mange sider, hvis man egentlig ikke vil skrive bogen.

Det sidste jeg har tænkt over vedrørende idéer til bøger, er min evne, eller nok nærmere manglende evne, til at fastholde min interesse i en idé. Det jeg har skrevet ovenfor, altså at jeg ikke har været passioneret omkring idéerne, er kun en af årsagerne. Det har bare været som om, at hver gang jeg har skulle arbejde på idéerne, så har jeg haft mistet interessen for dem. Det er en af grundene til, at jeg aldrig fik arbejdet ordentlig på mine idéer, i stedet for bare at tage dem som de var. Og dét er noget der er bestemt til at fejle. En anden årsag til at jeg ikke kan holde interessen, er at jeg har haft en tendens til at “overplanlægge” (eller outline som det hedder på engelsk) mine idéer. Det er åbenbart ikke sådan jeg skriver, og hvis jeg forsøger at gøre det for meget, så mister jeg interessen. Nu skal jeg så til at finde en balance, for jeg har bruge for at planlægge, men ikke i så stor grad som jeg troede. Jeg har det åbenbart bedst med at planlægge det grundlæggende, og så tage det andet hen ad vejen som det kommer til mig.

Så det her med at få en god idé til en bog, og rent faktisk at fastholde min interesse i den, er sværere end jeg troede. Jeg har simpelthen haft undervurderet sværhedsgraden af at få en god idé, min metode til at få idéer har været forkert, og min evne til at fastholde min interesse i en idé har været dårlig. Jeg har dog lært af de erfaringer nu, heldigvis, og forhåbentlig bliver min næste idé til en bog rent faktisk til noget.

Udgivet den

5 ting du kan gøre hvis du ikke ved hvad du skal skrive

Du sætter dig ned med computeren foran dig – nu skal du sgu skrive! Det eneste problem er bare… Hvad skal du skrive? Du er på ingen måde umotiveret, faktisk helt det modsatte, og alligevel er du havnet i den situation, at du simpelthen ikke ved hvad du skal skrive. Og det er noget som jeg kender alt til. Faktisk, så tror jeg at det er en ting som alle der skriver, bare en lille smule, kender til. Det er nemlig ikke altid, at du bare sådan lige kan trække et emne op af hatten. Der vil komme tidspunkter hvor du bare ikke kan finde på noget. Og det er der heller ikke noget galt med overhovedet. Det vigtigste er bare, at du finder måder hvorpå du kan arbejde dig ud af det på. Jeg har af den grund fundet 5 metoder, som måske kan hjælpe dig med at finde ud af hvordan du kan arbejde dig ud af problemet.

1. Skriv det første der falder dig ind

Ja, du læste rigtigt. Når du ikke ved hvad du skal skrive om, så skriv det første der falder dig ind. Det lyder måske ret svært, men det er altså lige så simpelt som det lyder. Hvis det første der falder dig ind er “banan” så skriver du banan, hvis det første du kommer i tanke om er “jeg ved fandeme ikke hvad jeg skal skrive” så skriver du det. Og sådan bliver du så ved. Skriv alt hvad der falder dig ind, for på et eller andet tidspunkt vil mindst én af de ting du har skrevet kunne inspirere dig til noget mere produktivt. Det kræver dog en lille smule tålmodighed, for nogle gange skal du skrive ret mange sætninger der bare sådan falder dig ind før du bliver inspireret. Jeg synes dog det er en lidt sjov måde at finde inspiration på, og måske er det lige netop derfor at det hjælper. Det at finde inspiration kan nogle gange være nemmere hvis man også er, bare en lille smule, underholdt.

2. Kig på noget du har skrevet før i tiden

En ting jeg tit gør når jeg ikke ved hvad jeg skal skrive er, at kigge på hvad jeg har skrevet før i tiden. Det kan være ting jeg har skrevet i går, eller ting som jeg har skrevet for flere år siden. Det er sådan set ligegyldigt hvornår du har skrevet det, bare at du får kigget på noget som du har skrevet. Jeg ved faktisk ikke hvorfor det hjælper, men jeg oplever tit, at når jeg sidder og læser i det jeg har skrevet før i tiden, så føler jeg et pust af inspiration og så ved jeg lige pludseligt hvad jeg vil skrive. Det kan være at jeg opdager et bestemt emne som jeg altid kan skrive om, eller måske jeg opdager jeg at jeg ofte skriver om det samme emne og derfor skriver om præcis det modsatte emne. Der kan være mange årsager, og det kan være at du finder din helt egen årsag til hvorfor det virker. Det er dog, uanset hvad, helt klart det værd at prøve, og så er det også sjovt at læse gamle tekster du har skrevet. Du kan se hvor langt du er kommet, og det i sig selv kan være inspirerende, haha.

3. Kig på noget som nogle andre har skrevet

Hvis det at kigge på noget du selv har skrevet ikke inspirerer dig, så prøv at kigge på noget som nogle andre har skrevet. Nogle gange når jeg har læst i en bog, eller læst en artikel, og jeg har fundet emnet eller konceptet interessant, så kan jeg selv mærke en lyst til at skrive om det samme emne eller koncept. Du har sikkert også selv prøvet det et par gange. Det er godt nok noget der har en tendens til at ske helt af sig selv, men det kan altså også godt opsøges. Det er måske en lille smule sværere at opsøge, fordi det som sagt er noget der som oftest sker af sig selv, men hvis du er tålmodig nok, så er det altså muligt. Det kan jeg garantere for, da det er en metode der har hjulpet mig, og jeg er ret sikker på at det også kan hjælpe dig. Så det er altså det værd at forsøge.

4. Skriv om et emne du ikke har skrevet om før

Hvis du ikke har en forpligtelse til at skrive noget bestemt, så kan det være ret forfriskende at skrive noget som du ikke har skrevet om før. Det kan også være en udfordring, men det gør det kun endnu bedre. Det er jo vigtigt at udfordre sig selv en gang imellem. Det er den eneste måde du kan blive bedre til at skrive på. Så sæt dig ned og kig i nogle bøger, eller læs om forskellige ting på wikipedia, og find et emne du finder bare en lille smule interessant og skriv om det. Jeg har ofte haft gode oplevelser med det, og har også fundet nogle emner som jeg bare elsker at skrive om, ved at bruge denne metode. Så hvis du ikke ved hvad du skal skrive om, så kan denne metode være ganske effektiv at bruge.

5. Sæt dig ned foran computeren og vent

Dette tip er faktisk ikke et som jeg er kæmpe fan af, men det kan altså i nogle tilfælde hjælpe. Jeg forsøger tit at bruge det som en form for nødløsning og undgår derfor ofte at bruge det, men det har dog hjulpet mig et par gange. Det at sidde foran computeren uden at skrive, kan ende med at du aldrig får skrevet. Det kender jeg alt til. Det kan dog også føre til at du kan tænke dig frem til noget at skrive om. Hvorfor ved jeg ikke. Det er bare ligesom om at ens hjerne finder på noget at skrive om, bare så du slipper for at sidde og stirre på din computerskærm. Det kan dog være svært at nå til det punkt, da det er en lille smule mere fristende at lukke computeren og lavet noget andet. Hvis du kan nå til det punkt, så kan det dog virke. Så hvis du ikke kan finde på noget andet, så prøv dette tip.