Som du nok ved, så er research en af de allervigtigste ting indenfor det at skrive. Uanset hvilken genre du skriver, så er der altid noget du skal researche, om det så er mindre ting såsom i hvilke årstal lommeurer blev brugt, eller større ting som hvordan “depressionen” i 1930’erne havde en effekt på amerikanerne i middelklassen. Jeg selv er på ingen måde ekspert i research, men har alligevel gjort mig nogle opdagelser, som jeg har valgt at samle her og dele med dig.
1. Det kræver øvelse
Alle og enhver kan researche, uanset hvor meget erfaring de har, men det at blive god til at researche, det er en helt anden sag. Det kræver nemlig lige lidt mere af en, at lære at gøre det hurtigt og effektivt. For selvom det virker relativt simpelt, bare at slå noget op på nettet eller i en bog, så er der flere aspekter i det end det. For det første, så skal man finde ud af helt præcist hvor det er bedst at slå noget op henne. Alle har vel oplevet en lærers had mod Wikipedia, og må have lagt øre til hvor dårlig en kilde den lærer synes Wikipedia er. Og jeg kan kun sige, at de har ret i noget (ingen fornærmelser mod Wikipedia), for det er nemlig vigtigt, at finde de helt rigtige steder at researche. Og det er desværre ikke en evne man bare sådan lige har til at starte med. Det er en evne man kun kan få gennem øvelse og erfaring. For det andet, så skal man kunne finde ud af, hvad man så gør med den information man finder frem til under sin research. Det er nemlig ikke let, at skulle priortere og frasortere den viden man får. Det kræver at man hele tiden ved hvad information der, helt konkret, er relevant for ens historie, og det kan altså ikke lade sig gøre. Man vil nemlig finde information som man tror er relevant at priortere, for så at finde ud af, at man slet ikke kan bruge det til noget. Og det er noget der kræver øvelse og erfaring, at navigere rundt i.
2. Det kan være meget tidskrævende
Det at researche kan, i nogle tilfælde, være en ret så tidskrævende proces. Hvis man er heldig er det det ikke, men det er desværre ikke altid tilfældet. Og det kan være rigtig frustrerende, især når man bare gerne vil gå i gang med at skrive. Jeg er dog ked af at sige, at der ikke er noget man kan gøre ved det, for det er vigtigt, at man får researchet ordentligt, om man så må bruge timer eller dage på det. Ens læsere kan nemlig tydeligt mærke hvis man har sløset med researchen, for det fjerner nemlig historiens troværdighed, og der er ikke nogen der gider læse en utroværdig historie. Så selvom det er frustrerende, så er det vigtigt at erkende, at de mange måder hvorpå research kan være tidskrævende, bare skal gøres ordentligt. For det første, så er det vigtigt at forstå den information man finder frem til. Det siger selvfølgelig sig selv, men det kan være virkelig fristende bare at kopiere det man læser i stedet for selv, at lægge en seriøs indsats og forstå det man finder. For det andet, så skal man være kildekritisk overfor det man finder, så man er sikker på at det man læser er troværdigt. Og det er ikke altid lige let, og kan derfor være tidskrævende at få gjort ordenligt, men igen, så er det vigtigt at få gjort ordentlig, også selvom det er fristende at “sjuske” fordi det er hurtigere. Og for det tredje og sidste, så det kan være tidskrævende at tjekke flere kilder ud om den samme information. Dette vil jeg dog mene er en ret vigtig ting at gøre, da det i mange tilfælde kan være med til, at afgøre om den viden du får er korrekt. Man kan i mange tilfælde (men ikke altid) regne med, at information er korrekt hvis det står flere steder. Så selvom det er det letteste bare, at lede efter information fra én enkelt kilde, så er det en virkelig god idé, at tjekke flere ud, også selvom det tager en lille smule længere tid.
3. Det er nemt at blive fejlinformeret
Du har sikkert allerede hørt det mange, mange gange, men nu siger jeg det altså også; det er nemt at blive fejlinformeret. Der er så meget information på nettet og i bøger, og noget af det vil være forkert. Langt de fleste fejlinformere selvfølgelig ikke med vilje, og vil derfor hævde, at den viden de har er korrekt, men bare fordi at de hævder det, så betyder det ikke nødvendigvis at de har ret. Det lyder måske ret åbenlyst, men jeg må indrømme, at jeg i hvert fald synes, at det kan være svært at finde ud af, hvornår information egentlig er oprigtigt og korrekt. Det bedste man kan gøre, for at undgå dette mest muligt er, at finde pålidelige kilder (bøger eller hjemmesider), og hente sin information derfra. En anden måde at blive fejlinformeret på er, at finde information som er forældet. Dette kan være rigtig svært at vide, for en kilde kan være helt og aldeles pålidelig på mange punkter, og give dig information som man antog var korrekt dengang det blev udgivet, men simpelthen er blevet modbevist på et senere tidspunkt. Den bedste måde at undgå dette på, er selvfølgelig, at tjekke datoen på det man finder frem til. Mere kan man dog heller ikke gøre. Det vigtigste at vide omkring det, at blive fejlinformeret er dog, at det ikke er noget man helt kan undgå. Det vil ske på et eller andet tidspunkt, og så må man lære at bide i det sure æble, og sige “jeg tog fejl” og tage den nye korrekte viden til sig.
4. Det er ikke altid man kan finde den viden man søger
Når man er gået i gang med at researche et bestemt emne, så sker det i ny og næ, at man kommer ud for ikke at kunne finde den viden man søger. Det er selvfølgelig ikke noget der sker super ofte, og er også alt afhængigt af hvor meget man skal researche, men i nogle tilfælde sker det altså. Når man tænker over det, så lyder det egentlig også ret åbenlyst, men det var noget der overraskede mig. Jeg er nemlig den slags person der elsker, at alt hvad jeg skriver er så tæt på at være 100% faktuelt korrekt som det komme. Jeg tænkte slet ikke over, at det slet ikke kan lade sig gøre, at finde al den viden man søger. Så jeg har altså måtte acceptere, at det at tage et kvalificeret gæt er okay. Det er ikke menneskeligt at skrive noget der er helt korrekt, og desuden ville de fleste historier være ret så kedelige, hvis de var helt korrekte. Så så længe at historien overordnet er korrekt, så gør det ikke noget, at der er enkelte “småfejl” der er opståede af kvalificerede gæt.
5. Nogle gange giver det mening at skrive først
Den her er en smule kontroversiel, og gælder langt fra i de fleste tilfælde, men nogle gange kan det være en god idé, at gå i gang med at skrive med det samme, og så gå i gang med at researche bagefter. Hvornår denne metode kan bruges kommer selvfølgelig i høj grad an på hvad der skal researches. Hvis det er større ting der i høj grad har betydning for hele historiens grundlag, så virker denne metode nok ikke særligt godt, men hvis det er mindre ting der ikke er super “vigtige” i forhold til historiens handling osv. så kan den derimod være ret nyttig at bruge. Det er nemlig nemt at blive fanget i at researche, og det kan gøre at man slet ikke kommer i gang med, at skrive på sin historie. Og jeg vil mene at en historie der aldrig kom til at eksistere er værre, end en historie med småting der ikke er helt korrekte. Så hvis det kan lade sig gøre, så er det i visse tilfælde en meget bedre idé, at komme i gang med at skrive en historie med det samme, i stedet for at bruge en masse tid på at researche noget, som man lige så godt kunne researche bagefter.