Jeg har her efterhånden haft et par idéer til bøger. Ikke sådan super mange, men nok til at jeg har gjort mig nogle tanker omkring det. Èn af de tanker er en erkendelse af, at det er meget sværere end jeg troede det ville være. Eller mere præcist sagt; det er nemt at få en idé til en bog, men meget sværere at få en god idé til en bog. Derfor er ingen af de idéer jeg har haft blevet til noget. Jeg undervurderede sværhedsgraden af at få en god idé, og skrev bare på den første idé jeg fik, uden at overveje om det var en god idé jeg havde fået. Det er en kæmpe fejl! Det første man skal gøre når man får en idé, er nemlig at finde ud af om det er en god eller dårlig idé. Hvis det ikke er en god idé, så skal man enten arbejde på idéen eller skrotte den, og jeg gjorde ingen af delene. Jeg tog bare idéerne som de var, hvilket er en af årsagerne til at idéerne ikke blev til noget.
En anden ting jeg har tænkt over, er måden hvorpå jeg har fået idéerne på. Jeg har nemlig fået idéerne på en “forkert” måde. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det kan altså godt lade sig gøre. I stedet for at lade min naturligt inspirere, så satte jeg mig ned og vred min hjerne efter idéer. Det er ikke en god måde at gøre det på, da man bliver umotiveret, og det skinner altså igennem på de idéer man får. Man vil ikke være passioneret omkring det man kommer frem til, og passion er super vigtigt når man skriver bøger. Det er nemlig meget svært at skrive en bog, hvis man ikke brænder for idéen bag bogen. En bog, som de fleste nok er klar over, er mange sider lang, og det er næsten umuligt at skrive mange sider, hvis man egentlig ikke vil skrive bogen.
Det sidste jeg har tænkt over vedrørende idéer til bøger, er min evne, eller nok nærmere manglende evne, til at fastholde min interesse i en idé. Det jeg har skrevet ovenfor, altså at jeg ikke har været passioneret omkring idéerne, er kun en af årsagerne. Det har bare været som om, at hver gang jeg har skulle arbejde på idéerne, så har jeg haft mistet interessen for dem. Det er en af grundene til, at jeg aldrig fik arbejdet ordentlig på mine idéer, i stedet for bare at tage dem som de var. Og dét er noget der er bestemt til at fejle. En anden årsag til at jeg ikke kan holde interessen, er at jeg har haft en tendens til at “overplanlægge” (eller outline som det hedder på engelsk) mine idéer. Det er åbenbart ikke sådan jeg skriver, og hvis jeg forsøger at gøre det for meget, så mister jeg interessen. Nu skal jeg så til at finde en balance, for jeg har bruge for at planlægge, men ikke i så stor grad som jeg troede. Jeg har det åbenbart bedst med at planlægge det grundlæggende, og så tage det andet hen ad vejen som det kommer til mig.
Så det her med at få en god idé til en bog, og rent faktisk at fastholde min interesse i den, er sværere end jeg troede. Jeg har simpelthen haft undervurderet sværhedsgraden af at få en god idé, min metode til at få idéer har været forkert, og min evne til at fastholde min interesse i en idé har været dårlig. Jeg har dog lært af de erfaringer nu, heldigvis, og forhåbentlig bliver min næste idé til en bog rent faktisk til noget.
