Film og litteratur er to vidt forskellige medier – den ene er et skriftligt medie, den anden et visuelt medie. Som skribent kan du derfor meget hurtigt få det indtryk, at du kun kan forbedre dine skrivefærdigheder ved at læse en hel masse bøger. Men det er på ingen måde sandt. Som skribent kan du faktisk lære en hel masse skriverelaterede ting ved at se film, endda ting som du nok ikke ville kunne lære ved kun at læse bøger. Film og litteratur har nemlig, trods deres åbenlyse forskelle, én helt bestemt ting til fælles; de omhandler begge to kunsten i, at kunne fortælle en god historie. Og med det i øjemed, så kan du som skribent faktisk få en hel masse viden om historiefortælling ved at se film, og den viden kan du bruge til at forbedre dine skrivefærdigheder. Og det vil jeg helt klart mene, er noget der er værd at kigge en smule nærmere på som skribent.
Analyser hvordan historier er bygget op
En historie er en historie, uanset om den så er fortalt gennem et visuelt eller skriftligt medie. Derfor kommer det nok ikke som en overraskelse for dig (eller måske vidste du det allerede i forvejen), at både bøgers og films komposition er bygget op på mere eller mindre samme måde. Der findes selvfølgelig forskellige “modeller” når det gælder komposition af film og litteratur – tre akter modellen, berettermodellen, save the cat, osv. – men den grundlæggende komposition i de fleste modeller er stort set den samme. (Det er dog altid en god idé at have øje for de forskellige variationer/ændringer der er, alt efter hvilken model der er brugt i en specifik film eller bog – hvis der da i det hele taget er brugt en specifik model. Nogle instruktører eller forfattere holder sig ikke til en kompositionsmodel, men afviger fra dem og finder på deres egen ting (f.eks. “Memento” af Christopher Nolan)).
Dette er en fantastisk mulighed for at lære. Så næste gang du planlægger at se en film, så lad være med bare at sætte dig ned og se filmen “casually”. Dyk en smule dybere ned i filmen, og se om du kan spotte kompositionen. Hvornår og hvordan bliver historiens konflikt introduceret? Hvordan bliver konflikten løst igen? Kan du se helt præcist hvilken kompositionsmodel der er brugt? Hvis du er rigtig flittig, så kan du endda finde papir og blyant frem, så du kan tage noter undervejs, og/eller analysere hvordan filmen er bygget op i dybde. Uanset hvad du gør, så er det vigtigste sådan set bare, at du holder dit fokus på de forskellige elementer indenfor komposition som historien er bygget omkring. For jo bedre du bliver til at spotte disse elementer i andre historier, jo lettere vil det blive for dig også selv at gøre brug af disse elementer – og det er noget du helt sikket vil takke dig selv for i fremtiden, da det i høj grad kan forbedre dine egne historier (disse elementer virker nemlig bare, så det ville være en skam ikke at gøre brug af dem).
En lille sidebemærkning når det gælder komposition er, at det faktisk kan være lettere at have med komposition at gøre, hvis man tager udgangspunkt i en film i stedet for en bog. Det er der grundlæggende to årsager til. For det første, så tager det kortere tid at se en film, end det gør at læse en bog. Dette gør, at det er langt mere overskueligt, at skulle analysere kompositionen i en film end i en bog, da der er mindre stof du skal forholde sig til. For det andet, så er film ofte mere fastlåste i deres komposition end bøger er (især Hollywood er kendt for dette). Og idet kompositionen er mere fastlåst, vil den også automatisk blive ret forudsigeligelig og let at gøre rede for. Det vil altså sige, at det ikke bare tager kortere tid at se en film end at læse en bog, det er også hurtigere og lettere for dig, at analysere hvordan historien er bygget op, da kompositionen er mere fastlåst end i en bog (husk dog på, at lettere ikke altid betyder bedre!).
Tag et kig på dialogen
Mange skribenter synes, det kan være svært at skrive god dialog til deres historier – og det giver da egentlig også rigtig god mening, når man tænker en smule nærmere over det. Der er nemlig ret stor forskel på at skrive noget og på at sige noget. Derfor kan du ret hurtigt komme til at føle dig en smule på bar bund, når du vil skrive dialog. Du sidder måske og har gang i et rigtigt godt skriveflow, men når du når til dialogen, må du pludselig stoppe op og klø dig selv i nakken. “Vil den dialog, jeg lige har skrevet, egentlig kunne finde sted i virkeligheden?” tænker du måske. Eller måske har du bare haft den helt forfærdelige realisation, at din dialog er godt og gammeldags kedelig. Den helt konkrete årsag er dog ligegyldig. Det der betyder noget er dit følgende spørgsmål: “Hvad fanden kan jeg gøre ved det?”
Det er her film kommer ind i billedet. Der sker nemlig noget når du hører dialogen, frem for når du læser den. Når du hører dialogen – og ser den blive fremført af en skuespiller på det hvide lærred – vil dialogen ikke kun blive meget mere levende for dig, du vil også få en meget bedre forståelse for, hvad dialog egentlig kan gøre for din historie. Og det er i den grad noget, du kan drage ret stor nytte af. Jeg vil endda gå så langt at sige, at dialogen er et af de allervigtigste elementer i din historie, og kan have en afgørende indflydelse på, om historien bliver succesfuld eller ej. “Men, øh, hvorfor er det egentlig, at dialogen spiller så vigtig en rolle i min historie?” tænker du sikkert nu, og det med god grund. Der er er nemlig ikke nogen enkel eller entydig årsag til, at dialog er så vigtigt for en historie. Tværtimod er der mange forskellige årsager. Der er dog et par årsager, som jeg mener er vigtigere end andre:
- Dialog kan føre din histories handling fremad på en måde, som beskrivelser ikke kan. Det der fører plottet fremad i en historie, behøver ikke nødvendigvis være handling. Det kan sagtens være dialog – og til tider kan det endda være en decideret fordel, at bruge dialog i stedet for handling. Dialog er nemlig et rigtig godt redskab at bruge, når du vil skabe og/eller løse konflikter i din historie, hvilket er essentielt for, at du kan føre plottet i historien fremad. Koger man plot ned som en helhed, er det jo (i grove træk) stort set ikke andet end at skabe og løse en række konflikter. Så kom i gang med at bruge dialogens fantastiske konfliktskabende og konfliktløsende egenskaber til din egen fordel, og se om du gennem dialog kan føre dit plot videre på en kreative og engagerende måde.
- Dialog får dine karakterer til at komme til live. Du kan beskrive hvem din karakter er, i lige så mange detaljer du vil, men det der virkelig sætter prikken over i’et når det gælder karakterisering, er dialogen. Der er nemlig ikke noget der får din karakter til at virke mere levende, end når du får dem til at interagere med de andre karakterer i din historie. Det er her dine læsere virkelig får mulighed for, at skabe deres eget billede af, hvem din karakter virkelig er – beskrivelser af hvem karakteren er, kan nemlig hurtigt føles som tomme ord. Så vis hvem karakteren er overfor dine læsere, i stedet for at fortælle dem det gennem talrige “tomme” beskrivelser.
- Dialog kan afdække information. Hvis du vil undgå “info-dumps” af baggrundshistorie eller anden vigtig information (hvilket du som en tommelfingerregel gerne vil), kan dialog være din redningsmand. Ved naturligt at lade dine karakterer afdække vigtig information når de taler sammen (her er naturligt nøgleordet – du skal for alt i verden undgå at afdækningen af informationen er åbenlys, da dialogen i så fald vil virke forceret. En forceret dialog, kan nemlig få de fleste læsere til at krumme tæer, eller i værste fald lukke bogen sammen), kan du nemlig hurtigt føre bogens plot videre, samtidig med dine læsere får informationen uden de føler, at det bliver til en hel lektion om plottet.
- Dialog gør din historie mere dynamisk. Hvis din historie primært består af beskrivelser af ting der sker, kan handlingen hurtigt komme til at virke meget ensformig. Det betyder, at selvom der sker mange spændende ting i historien, så tynges handlingen af de mange beskrivelser, og historien kan komme til at føles som en lang og kedelig monolog. Løsningen på det problem kommer i form af dialog. Dialogen giver nemlig din historie en smule adspredelse, så handlingen ikke kun er “actionbaseret”, og sørger for at historien føles dynamisk i stedet for ensformig. Så sørg for hyppigt at give dine læsere et pusterum fra alle de spændende ting der sker, ved at give dine karakterer tid til at kommunikere med hinanden, når de altså ikke har travlt med at overleve, løse et mord, forstå den mystiske profeti (eller hvad de nu gør alt efter hvad genre din historie er).
Som jeg ogå skrev tidligere, så kan det at høre dialogen – og se den blive fremført af en skuespiller i en film – i stedet for bare at læse den, give dig en smule bedre fornemmelse af hvordan dialogen rent faktisk virker, og hvordan den har indflydelse på historien. Så næste gang du ser en film, så prøv at se om du kan have disse punkter i øjemed. Læg mærke til hvordan dialogen får karaktererne i filmen til at komme til live, hvordan historien bliver mere dynamisk at se, hvordan plottet drives fremad, og hvordan stemningen bliver tydeligere i det karaktererne kommunikere med hinanden. Og når du har set filmen færdig, kan du med fordel også bruge et lille stykke tid på, at skrive dig bag øret (eller virkligt skrive det ned i f.eks. en notesbog) hvordan denne nye viden fra filmen kan anvendes i dine egne historier, så dialogen kan blive bedre og mere effektiv (tro mig, både du og dine læsere vil takke dig for det, haha).
Lad dig inspirere
Alle skribenter i hele verden kender til, at have en skriveblokering. Som kreativt menneske er det simpelthen bare et vilkår, at din inspiration af den ene eller anden årsag vil ebbe ud i ny og næ. Der er selvfølgelig de sædvanlige midler du kan tage i brug når det sker – læse en hel masse bøger, få noget frisk luft, tage en pause osv. – men der er faktisk noget andet du kan gøre, som du måske ikke har overvejet; du kan se en film. Du kan nemlig i nogle tilfælde komme ud af en skriveblokering – eller i hvert fald bare blive en smule inspireret – ved at et se en film. Det behøver ikke altid være en bog du får din inspiration fra, selvom det ellers generels set er mere accepteret at få inspirationen gennem bøger (Stephen King f.eks. udskælder nærmest det at se fjernsyn i sin bog “Om at skrive”). Og hvorfor ikke tage din “binge-watching” af Netflix og gøre den produktiv? Når nu du alligevel er i gang med at se en film, så skader det jo trods alt ikke, at gøre det til noget produktivt. Og hvis du ser film som en overspringshandling, fordi du ikke ved hvad du skal skrive, så er det jo kun en win-win situation.
Der er dog en meget vigtig præmis du skal være klar over, for at du succesfuldt kan gøre det at se film til noget produktivt. Du skal se filmen aktivt. Du kan nemlig ikke bare koble fra og se filmen. For hvis du bare kobler fra mens du ser filmen, gør du det exceptionelt svært for dig selv, at bruge det du ser som en inspirationskilde (ikke umuligt, men svært). Kilden til inspirationen kommer nemlig gennem indsats og aktiv tænkning, og ikke ud af den blå luft som mange ellers ofte tror. Prøv engang at spørg dig selv om, hvor tit du egentlig har følt dig inspireret til noget som helst, når du under en hel film bare har siddet tilbagelænet i en sofa og proppet popcorn i dig. Nok ikke særligt tit, vel? Men, øh, hvordan er det så helt præcist du ser en film aktivt? Hvad betyder det egentlig? Det betyder, at du bliver nødt til at engagere dig – virkelig engagere dig – i filmens handling. Du skal stille dig selv spørgsmål undervejs, tænke en smule dybere over hvad der sker i filmen, undre dig over hvorfor protagonisten og/eller antagonisten handler som de gør, og i sidste ende bare sørge for, at du hele tiden aktivt tænker over filmen mens du ser den. Når du aktivt tænker over filmen vil du nemlig med ret stor sandsynlighed opdage, at de tanker du gør dig, pludselig kan gå hen og blive en inspirationskilde til din egen historie – og når det sker, så er du succesfuldt brudt ud af din skriveblokering.
Det skal selvfølgelig også lige siges her, at de andre metoder til at komme ud af en skriveblokering stadigvæk er ganske glimrende tips. Du kan stadig med rigtig god grund benytte dig af dem når du sidder fast i din skrivning – jeg vil endda anbefalde dig at gøre de tips til dine “go-to” metoder når du har en skriveblokering (de virker nemlig bare i rigtig mange tilfælde). Men der er jo altid undtagelser. Der vil komme dage hvor de standard tips ikke vil virke for dig, og så er det meget godt at have et alternativ. Her kan film med god grund komme ind i billedet og (måske) hjælpe dig ud af din skriveblokering. Så når du en dag oplever at tippene, af den ene eller anden årsag, ikke virker for dig, så vil jeg bestemt ikke mene, at du bør holder dig fra at sætte en film på. Du skal bare sørge for at vælge en film du i forvejen tænker kan inspirere dig, og – som jeg også skrev ovenfor – sørge for at se filmen aktivt. Når du har de to ting i mente, så kan du med god samvittighed sætte en film på (og altså, selvom du ser filmen aktivt, er der vel ikke noget i vejen for at lave popcorn, vel?).
Gør din research mere underholdende
Når du skriver en historie om et emne du ikke ved særligt meget om, er det super vigtigt, at du får researchet grundigt. Der er selvfølgelig visse punkter, hvor det kan være nødvendigt for dig at gætte dig lidt frem, men det er en undtagelse og ikke en regel. Problemet med at researche er bare, at det godt kan gå hen og blive en ret kedelig opgave – og tro mig, der er ikke noget, der er værre for din research end kedsomhed. Når du keder dig, kan du nemlig godt være fristet til, at hoppe over hvor gærdet er lavest, og det er aldrig en god idé. Især ikke hvis du vil sørge for, at din historie er så troværdig som overhovedet muligt. Tingen er bare, at der ikke rigtigt er noget du kan for, at din research bliver mindre kedelig, vel? Forkert. Der er et alternativ der kan gøre din research mere underholdende; film. Altså, det skal selvfølgelig ikke være fiktionsfilm, men dokumentarfilm (det havde du vel også allerede regnet ud, ikke sandt? Ikke sandt?!).
Der er med ret stor sandsynlighed en hel masse du kan lære omkring dit researchemne gennem dokumentarer – og der er absolut intet i vejen med, at du supplerer din boglige research med dokumentarer. Så næste gang du går død i din research, så prøv at se om du kan finde en dokumentarfilm omkring dit researchemne. Det kan friske dig en smule op og sørge for, at du ikke falder alt for meget hen i kedsomhed. Du skal selvfølgelig ikke bare læne dig tilbage når du ser dokumentarfilmen, men se den med det øjemed at lære mere omkring dit researchområde. Behandl det som reel research (hvilket det jo også er), og sørg for at du husker den vigtige information filmen giver dig. Find en notesbog frem (hvis du finder det nødvendigt), så du kan få taget et par noter undervejs. Og så skal det også lige nævnes her, at du selvfølgelig – som med alt andet research arbejde – skal huske på, at du skal tage den information du får gennem dokumentaren med et gran salt. Som en tommelfingerregel er det meget godt at huske på, at du aldrig kan være for grundig i din research.
En lille bemærkning når det gælder research er, at du selvfølgelig ikke kan erstatte al din research med film. Det kan være meget rart som en smule afveksling, da det kan blive en smule tungt og langhåret at læse faglige bøger og artikler, men det er bestemt ikke nogen erstatning. Det er nemlig nødvendigt, at få viden omkring dit researchområde gennem en godkendt kilde (og den viden der står i en fagbog er helt bestemt godkendt – du kan dog komme ud for, at det der står er en smule forældet, men det kan du undgå ved at finde nyere bøger omkring emnet) , og det er desværre ikke altid tilfældet med dokumentarer. Dokumentarer har nemlig ofte en tendens til at være mere dramatiserede end troværdige. Det betyder, at din primære researchkilde altså ikke bør være dokumentarer, men kilder du med ret stor sikkerhed kan sige er troværdige.