En ting jeg har erfaret omkring det at skrive, er hvor stort et problem det kan være at blive forstyrret. Når man skriver, og man først er kommet ind i et form for skriveflow, så kan det være ret så “farligt” at blive forstyrret. Der skal nemlig (virkelig) ikke særligt meget til, før man glemmer hvad det var man er i gang med at skrive. Det lyder måske ikke specielt realistisk, men du har vel oplevet, at en samtale gik i stå på grund af en ydre distraktion, og at alle parter i samtalen glemmer “hvor vi er kommet til”, ikke sandt? Det er helt præcist det samme princip i denne kontekst. Du sidder sikkert nu og tænker “okay, men hvad er så løsningen på dette problem?”, og mit svar er; der er ikke en løsning. Ikke en som jeg har fundet endnu, i hvert fald. Når du først har glemt noget, så er det ret tilfældigt om du husker det igen eller ej. Og det med at blive forstyrret… Det er altså ret begrænset hvad man kan gøre ved det, for det er ikke kun andre personer der kan forstyrre dig, men også ting så simpelt, som at din telefon får notafiktioner, eller en hund der gør udenfor!
Det tætteste jeg er kommet på at løse dette problem, er at finde metoder der gør at jeg hurtigt kan komme tilbage til skrivningen, bagefter at jeg er blevet forstyrret. For uanset hvor meget jeg ville ønske det, så kan man altså bare ikke eliminere alle de forstyrrende faktorer der findes! Uanset hvor hårdt du prøver at løse problemet med ting der forstyrrer dig, så vil der altid komme noget nyt. Sådan er det bare. Jeg har så fundet frem til, at det bedste man kan gøre, er at fokusere på det bagefter. Når først man er blevet forstyrret, hvad gør man så? Og dét har jeg været lidt mere succesfuld i at finde løsninger til.
Jeg har fundet frem til, at det faktisk er de små ting der tæller. Det kan være, at man altid sætter sig ved et skrivebord, at man altid har en kop varm te (eller kaffe) ved sin side, eller at man har noget bestemt musik man skriver til. Det vigtigste er sådan set bare, at man finder noget, som man kan associere med at skrive. Når du så bliver forstyrret, så er det lidt nemmere at komme tilbage til skrivningen. Det er ret simpelt faktisk, men det er, desværre, ikke altid helt så nemt som det lyder. Det tog mig et længere stykke tid, at finde ud af hvad der hjælper mig. Og det er faktisk ikke altid at det hjælper… Det hjælper dog i det fleste tilfælde, så det er noget som jeg mener er værd at investere en smule tid i, for når du først ved hvordan du hurtigt kan komme tilbage til skrivningen igen, så får du bare skrevet så meget mere! Og det er altså noget, som jeg synes er guld værd hvis man skriver.
Så selvom det er et problem, at blive forstyrret i sin skrivning, så er det altså ikke alt. Jo, det er “farligt” da man kan glemme hvad man var ved at skrive, men det er som sagt ikke noget man kan undgå hele tiden. Derfor mener jeg, at det allervigtigste simpelthen er, at man kan komme tilbage til sin skrivning igen. For det er nemlig alt. Du får jo ikke skrevet noget hvis du ikke skriver! Så det vigtigste er altså ikke at undgå at blive forstyrret, eller at glemme noget, men at man er i stand til at fortsætte med at skrive alligevel.