Indlæg

Udgivet den

Tanker omkring det at skrive karakterer

Jeg må indrømme, at noget af det sværeste ved at skrive (for mig i hvert fald), er at skrive karakterer. Det er nemlig super vigtigt, at karaktererne er velskrevne, for hvis de ikke er det, så kan det ødelægge hele historien. Der findes nemlig intet værre end at læse en historie med en hovedperson, eller anden vigtigt karakter, der bare føles overfladisk. Der er nemlig ingen der gider at læse en historie om en karakter, som man ikke er i stand til at relatere med. Det vil altså sige, at karaktererne er noget af det vigtigste i en historie, udover plottet selvfølgelig.

Det som jeg finder allersværest ved at skrive en karakter er, at skulle finde på hele karakterens grundlag. Det vil sige karakterens formål i historien (hvorfor karakteren i det hele taget er med i historien), karakterens baggrundshistorie, karakterens personlighed, karakterens styrker og mangler, og karakterens konflikter (både indre og ydre). Det er nemlig sådan, at vi mennesker er komplicerede væsner, og det kan bare være super svært at fange rigtigt. Og det er bare så vigtigt, at man fanger det rigtigt, da det, som jeg også skrev ovenfor, kan ødelægge historien hvis det ikke er.

Det næstsværeste er nok, at finde karakterernes motivation. Det er nemlig vigtigt, at ens karakterer er drevet af noget igennem hele historien. Og det kan være en liiiille smule svært at finde ud af, hvad det skal være. Det skal nemlig være hele drivkraften gennem historien, og det der får karaktererne til at handle. Og for at gøre det endnu mere svært, så kan en karakter have flere forskellige motivationer. Det kan f.eks. være at en karakter både vil være superhelt så denne kan redde verden, og være en del af et fællesskab så denne ikke føler sig ensom længere. Det er to vidt forskellige motivationer, der kan præge historien på hver deres måde. Så det er vigtigt, at man finder de “rigtige” motivationer for ens karakter, så de passer ind i historien, og at man får motivationerne til at præge historien på en måde, der giver perfekt mening i historien.

Den tredjesværeste ting ved at skrive en karakter, er at skrive karakterens udvikling i løbet af historien. Og det er bare super vigtigt at få skrevet ordentligt. Det er jo noget der sker langsomt og konstant igennem hele historien. Karakterens udvikling skal ikke komme som et chok for læseren, det skal tværtimod give perfekt mening, og ideelt ikke være noget som man lægger specielt meget mærke til. Man skal ikke tænke over karakterens udvikling før hen imod slutningen, hvor karakteren gør noget og man tænker “hold da op, det ville karakteren aldrig have gjort i starten af historien”. Det skal være diskret, og det er ikke just nemt. Sker det for hurtigt, så virker historien nemlig forhastet, og det kan være ret ødelæggende for historien.

Så det er på ingen måde nemt, at skrive karakterer. Det er dem der skal styre hele ens historie, dem der skal drive historien frem, og dem der skal få læseren til spændt at vende hver side af historien. Karaktererne er altså hele grundlaget i en historien. Og når man ser på den på den måde, så giver det vel også perfekt mening, at det er så svært som det er, at skrive sine karakterer ordentligt, så de ikke er overfladiske eller ødelægger historien.

Udgivet den

Boganmeldelse af Bogtyven

Titel: Bogtyven
Forfatter: Markus Zusak
Illustrator: Trudy White
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår: 2008
Oversætter: Ole Hansen

Det er ikke nemt, at bo i Nazityskland under anden verdenskrig. Det oplever den unge pige Liesel Meminger på nært hold, da hendes bror dør på vejen hjem til deres nye plejefamilie. Det er ved sin brors grav, at hun starter sin karriere som bogtyv, da hun stjæler en bog der ligger glemt i sneen. Det er den bog, der starter hendes forkærlighed for bøger, da hun efterhånden lærer at læse i den af sin plejefar. Det er dog farlige tider at leve i: især hvis man er bogtyv og ens plejefamilie skjuler en jøde i kælderen!

Bogtyven er nok en af de mest smukke og hjerteskærende bøger jeg nogensinde har læst. Markus Zusak har gjort et rigtigt godt stykke arbejde i at beskrive, hvordan Døden selv opfatter den unge Liesel Memingers perspektiv på livet under krigen. Der er nemlig både kynisme og humor i de simple betragtninger i historien, og kun Døden ville være i stand til at fortælle om de mange tragiske begivenheder på den måde.

Noget af det allerførste der slog mig ved bogen var, hvodan den er skrevet. Den er nemlig skrevet på en meget faktisk måde, der beskriver lige præcist hvad der sker og ikke mere end det. Og alligevel, så foregår der så meget mere under det der står skrevet. Der kommer nemlig så mange små detaljer med i de meget faktiske beskrivelser. Man fornemmer snarere karakterernes følelser end man læser dem. Det er nemlig sjældent at der direkte står hvad de føler, i stedet må man finde frem til det gennem deres handlinger. Det gør, at selvom beskrivelserne er “kolde og faktiske”, så kan man virkelig fornemme den varme og venlighed der findes mellem de forskellige personer der optræder i bogen.

En anden ting der også er bemærkelsesværdigt er ordvalget. Zusak bruger ord til at beskrive ting, som man ikke er vandt til beskriver ting. Det skaber nogle helt unikke og finurlige sproglige billeder, som er med til at skabe historien. Det er jo trods alt ikke hver dag man får at vide, at en karakter har sumpede øjne eller et bølgepap ansigt. Det gør dog også at man virkelig kan mærke, at Døden fortæller om en ung pige. Man kan nærmest føle, at selvom det er Døden der taler, så stammer beskrivelserne oprindeligt fra Liesel og hendes naive og lidt “barnlige” måde at opfatte verden omkring hende på.

Den sidste ting jeg fandt bemærkelsesværdigt ved bogen er, at man allerede fra starten af får at vide hvordan bogen slutter. Det er en ret anderledes måde at fortælle en historie på, og alligevel passer det virkelig perfekt ind i bogen. For hvorfor ville det ikke gøre det? Med Døden som fortæller giver det jo perfekt mening, at det med tid bliver set på en anden måde end fuldstændigt kronologisk. Og det fjerner på ingen måde spændingen fra bogen. Selvom vi kender til slutningen fra start, så mangler historien ligesom. Vi mangler at få at vide helt præcist hvordan Liesel havnede i den situation som er slutningen. Og det er lige præcis det der gør, at bogen er spændene på trods af, at vi allerede kender slutningen.

Alt i alt vil jeg sige, at Markus Zusak gjorde et rigtig godt stykke arbejde i, at beskrive hvordan Døden ser på Liesels oplevelser. Humoren og kynismen der ligges på det barnlige og naive synspunkt gør, at bogen er helt unik. Der er intet der pakkes ind, man får alt at vide helt præcist som det er. Og det gør at bogen er helt og aldeles uforglemmelig, når først man har læst den.

Vurdering: 5/5

Det eneste “dårlige” ved bogen er, at jeg gerne ville have mere at vide om hvad der skete efter slutningen af bogen. Vi får meget kort at vide hvad der skete, men slet ikke nok til at man virkelig ved hvad der skete. Der er så meget der ikke bliver fortalt om, og så meget tilbagelagt til spekulationer. Det synes jeg er en smule ærgerligt, men det er på ingen måde noget der ødelægger bogen. Derfor kan jeg ikke andet end at give bogen 5/5, da det alt i alt er en velfortalt, smuk, og hjerteskærende bog, der ikke er til at glemme igen.

Udgivet den

5 ting du kan gøre hvis du ikke er motiveret

En af de mest frusterende følelser jeg kender er, at være inspireret uden at være motiveret. Det er ligesom om, at uanset hvor god den idé du har fået er, så er inspirationen bare ikke nok til at få motivationen frem. Så du sidder bare og stirrer ind i dit åbne dokument, uden at få inspirationen ud. Dette kan nærmest føles umuligt at komme ud af igen, men det er det ikke. Det har jeg fundet ud af nu. Og jeg har fundet nogle tips som jeg mener måske også kan hjælpe dig.

1. Find ud af hvad der gør dig umotiveret

Ret indlysende, ikke? Men ikke just nemt. Det kan nemlig være rigtigt svært, at finde ud af hvad der helt præcist forårsager ens mangel på motivation, da det ofte er en følelse der kan opstå ud af det blå. Tingen er dog bare, at uanset hvor irrationel det kan føles, så er der altid en årsag til det. Faktisk, så er der flere ting der kan gøre dig umotiveret end jeg kan nævne. Det er derfor super vigtigt at finde ud af hvad det helt præcist er. Du kan nemlig kun løse dit problem, hvis du ved hvad der forsåger det.

2. Tænk på, at inspirationen dør ud igen

En ting der ofte motiverer mig er at tænke på, at inspiration ikke er evigt. For hvis du ikke handler på din inspiration, så forsvinder den igen. Det er en ting, der hurtigt får mig til at sætte mig ned, og komme i gang med at skrive. Der findes nemlig ingen værre følelse, end at få sin motivation tilbage, bare for at opdage at inspirationen er døet ud. Derfor kan man bruge den frustration til at motivere en. Du ved jo, at hvis du ikke får noget ud af den inspiration nu, så er der en ret stor sandsynlighed for, at du aldrig nogensinde får noget ud af inspirationen. Det er faktisk en ret effektiv måde at motivere sig selv på, også selvom at det ikke umiddelbart virker sådan.

3. Få din manglende motivation til at motivere dig

Ja, det kan man faktisk godt. Det kaldes trodsighed, og det er ikke altid en dårlig ting. Det kan i visse tilfælde vise sig, at være exceptionel nyttigt. Jeg har faktisk haft succes med denne metode. Det er ligesom når der er en der siger “det kan du ikke” og du gør det, bare for at vise, at jo det kan du faktisk godt. Din manglende motivation fortæller dig, at du ikke gider at skrive, og dit modsvar er at sige, at jo du gider faktisk godt at skrive. Du får altså dig selv til at ville skrive, simpelt for at modbevise din manglende motivation. Det er et mærkeligt fænomen, men det virker altså.

4. Find ud af hvad der har motiveret dig før i tiden

Dette kan være liiidt tricky at kigge på, hvad der har motiveret en før i tiden, da det der motiverer en, hele tiden ændrer sig. Jeg har dog opdaget, at det alligevel kan hjælpe en smule. Det er svært at sige helt præcist hvorfor, men det kunne have noget at gøre med, at der er “grundlæggende” ting der altid vil motivere en. Det kan godt være, at du ikke længere skriver fordi du elsker at skræmme dine søskende med gyserhistorier, men fordi du elsker at skræmme folk generelt med gyserhistorier. Det er ikke helt de samme motivationer, og alligevel er de grundlæggende det samme. Så ved at kigge tilbage i tiden, kan du altså sagtens hente motivationen tilbage igen.

5. Få en skriverutine

“Øv, helt ærligt, en rutine?” Tænker du sikkert. Og det kan jeg godt forstå. En rutine kan være super nederen, men den kan faktisk også være motiverende. Det kan være at du sætter dig for, at du fra kl. 09:00 til 11:00 skal få skrevet et vist antal ord hver dag. Den skriverutine du får startet, kan så være med til at motivere dig. For det første, så gør det at du skal gøre det hver dag, at det nemmere at få gjort. Det bliver en vane, og så er det et selvfølge at gøre det. For det andet, så gør det at fuldføre en rutine, at det også bliver en smule tilfredsstillende at få skrevet. Du fuldfører det du skal. Og det er noget, som jeg i hvert fald, synes er ret motiverende.

Udgivet den

Jeg gider ikke at skrive i dag…

Der er dage, hvor jeg simpelthen ikke gider eller orker at skrive. Det er noget som jeg finder ret frustrerende, og som jeg ikke altid kan forstå. Jeg elsker jo at skrive! Det er ikke et problem jeg altid har, men når jeg så har det, finder jeg det virkelig svært at komme ud af igen. Det er lidt ligesom en ond cirkel. Jeg får ikke skrevet lige så meget som jeg gerne vil, jeg får dårlig samvittighed og så ender det pludselig med at jeg slet ikke får skrevet noget i det hele taget. Det har længe været mig et mysterie, hvorfor det her problem opstår hos mig. Det er det ikke længere. Det var en smule svært at finde hoved og hale i til at starte med, da alle “årsagerne” ligesom hænger sammen. Jeg går ud fra, at en sammenfiltret rulle garn giver et billede af hvordan det hænger sammen. Jeg har dog nu, til dels i hvert fald, fundet de mest hovedsagelige årsager til mit problem.

Urealistiske mål

Den første årsag, som jeg har fundet frem til, er at jeg har en tendens til at sætte urealistiske mål. Og dét er helt klart noget der dræber min lyst til at skrive. Jeg føler at jeg skal skrive meget mere end hvad jeg egentlig har tid eller overskud til, og så ender det med at jeg slet ikke får skrevet i det hele taget. Man kan altså sige, at at min egen “skyldfølelse” over ikke at nå mine egne urealistiske mål, afholder mig fra at få skrevet. Det er en ond cirkel der er svær at bryde ud af. For mig kan det hurtigt komme op på flere dage, hvor jeg slet ikke får skrevet noget som helst, simpelt fordi tanken om ikke at nå mit mål er for skyldfølelsesfrembringende.

Løsningen på dette problem er, heldigvis, relativ simpel. Jeg skal lære mig selv at sætte mere realistiske mål, også selvom at det ikke føles som “nok”. Det er jo det, der primært gør at jeg sætter urealistiske mål. Jeg føler aldrig at det jeg gør er nok. Men jeg ved jo trods alt nu, hvad der sker hvis jeg ikke sætter realistiske mål. Så hvis jeg sætter mit mål realistisk og faktisk når det mål, så er det bedre, end hvis jeg sætter målet højere og ikke får skrevet noget. Det er altså en balancegang som jeg skal forsøge at finde.

Jeg presser mig selv for hårdt

Jeg oplever tit, at hvis jeg lige pludselig ikke længere har lyst til at skrive, så har jeg presset mig selv for hårdt. Jeg har nemlig en tendens til at føle, at alt jeg skriver skal være helt perfekt, og det er altså en ret umotiverende følelse. Jeg føler nemlig, at hvis det ikke kan blive perfekt, så er der slet ikke nogen grund til at skrive i det hele taget. Det gør ofte, at jeg overarbejder på det jeg skriver, og først vil acceptere det som færdigt, når jeg føler at det er perfekt. Det er på ingen måde produktivt, for jeg bruger aaalt for lang tid på noget, som egentlig burde tage kort tid. Tingen er dog bare at den følelse af, at alt skal være perfekt hele tiden, slet ikke er sandværdig! Det er jo umenneskeligt at tro, at alt skal være perfekt hele tiden. Og så er det jo helt klart bedre at lave noget, også selvom det er uperfekt, end slet ikke at få lavet noget!

Løsningen på det her problem, er en smule mere kompliceret end det ovenstående. Her skal jeg nemlig ændre min tankegang. Og det er altså ikke noget man bare sådan gør fra den ene dag til den anden. Det tager tid og vedholdenhed. Jeg skal nemlig minde mig selv om, at det ikke er nødvendigt, at alt hele tiden skal være perfekt. Det er nemlig kun menneskeligt at lave fejl, og det er altså helt okay. Så jeg skal altså lære mig selv, at det er okay, at det jeg skriver ikke altid bliver godt.

Jeg holder ikke nok pauser

Den sidste årsag jeg har fundet er, at jeg holder ikke nok pauser. Og det er rigtigt skidt, da jeg efterhånden har erfaret, at pauser faktisk er nødvendige. Man kan ikke hele tiden lave den samme ting uden at blive træt af det, så derfor er det nødvendigt holde pauser en gang imellem. Årsagen til, at jeg ofte glemmer at tage pauser, er mit ovenstående problem. Perfektionisme. Jeg arbejder og arbejder indtil jeg føler at mit resultat er godt nok, og først der accepterer jeg det som færdigt. Det gør, at jeg ofte kører mig selv ned, indtil jeg slet ikke gider at skrive i det hele taget. Så når jeg ikke gider at skrive, så er det et ret godt tegn på, at jeg skal tage en pause fra at skrive. Efter jeg har slappet af en dag eller to, så opdager jeg som regel at jeg har fået min skrivelyst tilbage.

Så løsningen på dette problem, er altså simpelthen at være bedre til at holde pauser. Det er dog en svær ting at gøre, især hvis man er perfektionist. Det kan føles som om, at man bare spilder sin tid, men på længere sigt er det super vigtigt. Det er nemlig en faktor til at man ikke kører sig selv ned, og at man er i stand til at fastholde sin interesse i sin skrivning. Hvis man hele tiden kører sig selv ned når man skriver, så er det kun naturligt at man begynder at associerer det med noget dårligt, og derfor mister interessen for det. Så det er altså vigtigt at jeg lærer mig selv, at det er vigtigt at holde pauser, og at det på ingen måde er spild af tid.

Udgivet den

Tanker omkring det at få en god idé til en bog

Jeg har her efterhånden haft et par idéer til bøger. Ikke sådan super mange, men nok til at jeg har gjort mig nogle tanker omkring det. Èn af de tanker er en erkendelse af, at det er meget sværere end jeg troede det ville være. Eller mere præcist sagt; det er nemt at få en idé til en bog, men meget sværere at få en god idé til en bog. Derfor er ingen af de idéer jeg har haft blevet til noget. Jeg undervurderede sværhedsgraden af at få en god idé, og skrev bare på den første idé jeg fik, uden at overveje om det var en god idé jeg havde fået. Det er en kæmpe fejl! Det første man skal gøre når man får en idé, er nemlig at finde ud af om det er en god eller dårlig idé. Hvis det ikke er en god idé, så skal man enten arbejde på idéen eller skrotte den, og jeg gjorde ingen af delene. Jeg tog bare idéerne som de var, hvilket er en af årsagerne til at idéerne ikke blev til noget.

En anden ting jeg har tænkt over, er måden hvorpå jeg har fået idéerne på. Jeg har nemlig fået idéerne på en “forkert” måde. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det kan altså godt lade sig gøre. I stedet for at lade min naturligt inspirere, så satte jeg mig ned og vred min hjerne efter idéer. Det er ikke en god måde at gøre det på, da man bliver umotiveret, og det skinner altså igennem på de idéer man får. Man vil ikke være passioneret omkring det man kommer frem til, og passion er super vigtigt når man skriver bøger. Det er nemlig meget svært at skrive en bog, hvis man ikke brænder for idéen bag bogen. En bog, som de fleste nok er klar over, er mange sider lang, og det er næsten umuligt at skrive mange sider, hvis man egentlig ikke vil skrive bogen.

Det sidste jeg har tænkt over vedrørende idéer til bøger, er min evne, eller nok nærmere manglende evne, til at fastholde min interesse i en idé. Det jeg har skrevet ovenfor, altså at jeg ikke har været passioneret omkring idéerne, er kun en af årsagerne. Det har bare været som om, at hver gang jeg har skulle arbejde på idéerne, så har jeg haft mistet interessen for dem. Det er en af grundene til, at jeg aldrig fik arbejdet ordentlig på mine idéer, i stedet for bare at tage dem som de var. Og dét er noget der er bestemt til at fejle. En anden årsag til at jeg ikke kan holde interessen, er at jeg har haft en tendens til at “overplanlægge” (eller outline som det hedder på engelsk) mine idéer. Det er åbenbart ikke sådan jeg skriver, og hvis jeg forsøger at gøre det for meget, så mister jeg interessen. Nu skal jeg så til at finde en balance, for jeg har bruge for at planlægge, men ikke i så stor grad som jeg troede. Jeg har det åbenbart bedst med at planlægge det grundlæggende, og så tage det andet hen ad vejen som det kommer til mig.

Så det her med at få en god idé til en bog, og rent faktisk at fastholde min interesse i den, er sværere end jeg troede. Jeg har simpelthen haft undervurderet sværhedsgraden af at få en god idé, min metode til at få idéer har været forkert, og min evne til at fastholde min interesse i en idé har været dårlig. Jeg har dog lært af de erfaringer nu, heldigvis, og forhåbentlig bliver min næste idé til en bog rent faktisk til noget.

Udgivet den

5 ting du kan gøre hvis du ikke ved hvad du skal skrive

Du sætter dig ned med computeren foran dig – nu skal du sgu skrive! Det eneste problem er bare… Hvad skal du skrive? Du er på ingen måde umotiveret, faktisk helt det modsatte, og alligevel er du havnet i den situation, at du simpelthen ikke ved hvad du skal skrive. Og det er noget som jeg kender alt til. Faktisk, så tror jeg at det er en ting som alle der skriver, bare en lille smule, kender til. Det er nemlig ikke altid, at du bare sådan lige kan trække et emne op af hatten. Der vil komme tidspunkter hvor du bare ikke kan finde på noget. Og det er der heller ikke noget galt med overhovedet. Det vigtigste er bare, at du finder måder hvorpå du kan arbejde dig ud af det på. Jeg har af den grund fundet 5 metoder, som måske kan hjælpe dig med at finde ud af hvordan du kan arbejde dig ud af problemet.

1. Skriv det første der falder dig ind

Ja, du læste rigtigt. Når du ikke ved hvad du skal skrive om, så skriv det første der falder dig ind. Det lyder måske ret svært, men det er altså lige så simpelt som det lyder. Hvis det første der falder dig ind er “banan” så skriver du banan, hvis det første du kommer i tanke om er “jeg ved fandeme ikke hvad jeg skal skrive” så skriver du det. Og sådan bliver du så ved. Skriv alt hvad der falder dig ind, for på et eller andet tidspunkt vil mindst én af de ting du har skrevet kunne inspirere dig til noget mere produktivt. Det kræver dog en lille smule tålmodighed, for nogle gange skal du skrive ret mange sætninger der bare sådan falder dig ind før du bliver inspireret. Jeg synes dog det er en lidt sjov måde at finde inspiration på, og måske er det lige netop derfor at det hjælper. Det at finde inspiration kan nogle gange være nemmere hvis man også er, bare en lille smule, underholdt.

2. Kig på noget du har skrevet før i tiden

En ting jeg tit gør når jeg ikke ved hvad jeg skal skrive er, at kigge på hvad jeg har skrevet før i tiden. Det kan være ting jeg har skrevet i går, eller ting som jeg har skrevet for flere år siden. Det er sådan set ligegyldigt hvornår du har skrevet det, bare at du får kigget på noget som du har skrevet. Jeg ved faktisk ikke hvorfor det hjælper, men jeg oplever tit, at når jeg sidder og læser i det jeg har skrevet før i tiden, så føler jeg et pust af inspiration og så ved jeg lige pludseligt hvad jeg vil skrive. Det kan være at jeg opdager et bestemt emne som jeg altid kan skrive om, eller måske jeg opdager jeg at jeg ofte skriver om det samme emne og derfor skriver om præcis det modsatte emne. Der kan være mange årsager, og det kan være at du finder din helt egen årsag til hvorfor det virker. Det er dog, uanset hvad, helt klart det værd at prøve, og så er det også sjovt at læse gamle tekster du har skrevet. Du kan se hvor langt du er kommet, og det i sig selv kan være inspirerende, haha.

3. Kig på noget som nogle andre har skrevet

Hvis det at kigge på noget du selv har skrevet ikke inspirerer dig, så prøv at kigge på noget som nogle andre har skrevet. Nogle gange når jeg har læst i en bog, eller læst en artikel, og jeg har fundet emnet eller konceptet interessant, så kan jeg selv mærke en lyst til at skrive om det samme emne eller koncept. Du har sikkert også selv prøvet det et par gange. Det er godt nok noget der har en tendens til at ske helt af sig selv, men det kan altså også godt opsøges. Det er måske en lille smule sværere at opsøge, fordi det som sagt er noget der som oftest sker af sig selv, men hvis du er tålmodig nok, så er det altså muligt. Det kan jeg garantere for, da det er en metode der har hjulpet mig, og jeg er ret sikker på at det også kan hjælpe dig. Så det er altså det værd at forsøge.

4. Skriv om et emne du ikke har skrevet om før

Hvis du ikke har en forpligtelse til at skrive noget bestemt, så kan det være ret forfriskende at skrive noget som du ikke har skrevet om før. Det kan også være en udfordring, men det gør det kun endnu bedre. Det er jo vigtigt at udfordre sig selv en gang imellem. Det er den eneste måde du kan blive bedre til at skrive på. Så sæt dig ned og kig i nogle bøger, eller læs om forskellige ting på wikipedia, og find et emne du finder bare en lille smule interessant og skriv om det. Jeg har ofte haft gode oplevelser med det, og har også fundet nogle emner som jeg bare elsker at skrive om, ved at bruge denne metode. Så hvis du ikke ved hvad du skal skrive om, så kan denne metode være ganske effektiv at bruge.

5. Sæt dig ned foran computeren og vent

Dette tip er faktisk ikke et som jeg er kæmpe fan af, men det kan altså i nogle tilfælde hjælpe. Jeg forsøger tit at bruge det som en form for nødløsning og undgår derfor ofte at bruge det, men det har dog hjulpet mig et par gange. Det at sidde foran computeren uden at skrive, kan ende med at du aldrig får skrevet. Det kender jeg alt til. Det kan dog også føre til at du kan tænke dig frem til noget at skrive om. Hvorfor ved jeg ikke. Det er bare ligesom om at ens hjerne finder på noget at skrive om, bare så du slipper for at sidde og stirre på din computerskærm. Det kan dog være svært at nå til det punkt, da det er en lille smule mere fristende at lukke computeren og lavet noget andet. Hvis du kan nå til det punkt, så kan det dog virke. Så hvis du ikke kan finde på noget andet, så prøv dette tip.

Udgivet den

At blive forstyrret i sin skrivning

En ting jeg har erfaret omkring det at skrive, er hvor stort et problem det kan være at blive forstyrret. Når man skriver, og man først er kommet ind i et form for skriveflow, så kan det være ret så “farligt” at blive forstyrret. Der skal nemlig (virkelig) ikke særligt meget til, før man glemmer hvad det var man er i gang med at skrive. Det lyder måske ikke specielt realistisk, men du har vel oplevet, at en samtale gik i stå på grund af en ydre distraktion, og at alle parter i samtalen glemmer “hvor vi er kommet til”, ikke sandt? Det er helt præcist det samme princip i denne kontekst. Du sidder sikkert nu og tænker “okay, men hvad er så løsningen på dette problem?”, og mit svar er; der er ikke en løsning. Ikke en som jeg har fundet endnu, i hvert fald. Når du først har glemt noget, så er det ret tilfældigt om du husker det igen eller ej. Og det med at blive forstyrret… Det er altså ret begrænset hvad man kan gøre ved det, for det er ikke kun andre personer der kan forstyrre dig, men også ting så simpelt, som at din telefon får notafiktioner, eller en hund der gør udenfor!

Det tætteste jeg er kommet på at løse dette problem, er at finde metoder der gør at jeg hurtigt kan komme tilbage til skrivningen, bagefter at jeg er blevet forstyrret. For uanset hvor meget jeg ville ønske det, så kan man altså bare ikke eliminere alle de forstyrrende faktorer der findes! Uanset hvor hårdt du prøver at løse problemet med ting der forstyrrer dig, så vil der altid komme noget nyt. Sådan er det bare. Jeg har så fundet frem til, at det bedste man kan gøre, er at fokusere på det bagefter. Når først man er blevet forstyrret, hvad gør man så? Og dét har jeg været lidt mere succesfuld i at finde løsninger til.

Jeg har fundet frem til, at det faktisk er de små ting der tæller. Det kan være, at man altid sætter sig ved et skrivebord, at man altid har en kop varm te (eller kaffe) ved sin side, eller at man har noget bestemt musik man skriver til. Det vigtigste er sådan set bare, at man finder noget, som man kan associere med at skrive. Når du så bliver forstyrret, så er det lidt nemmere at komme tilbage til skrivningen. Det er ret simpelt faktisk, men det er, desværre, ikke altid helt så nemt som det lyder. Det tog mig et længere stykke tid, at finde ud af hvad der hjælper mig. Og det er faktisk ikke altid at det hjælper… Det hjælper dog i det fleste tilfælde, så det er noget som jeg mener er værd at investere en smule tid i, for når du først ved hvordan du hurtigt kan komme tilbage til skrivningen igen, så får du bare skrevet så meget mere! Og det er altså noget, som jeg synes er guld værd hvis man skriver.

Så selvom det er et problem, at blive forstyrret i sin skrivning, så er det altså ikke alt. Jo, det er “farligt” da man kan glemme hvad man var ved at skrive, men det er som sagt ikke noget man kan undgå hele tiden. Derfor mener jeg, at det allervigtigste simpelthen er, at man kan komme tilbage til sin skrivning igen. For det er nemlig alt. Du får jo ikke skrevet noget hvis du ikke skriver! Så det vigtigste er altså ikke at undgå at blive forstyrret, eller at glemme noget, men at man er i stand til at fortsætte med at skrive alligevel.

Udgivet den

Hvordan undgår du at skrivning føles som en pligt?

Som det allerførste vil jeg sige, at hvis du er seriøs omkring din skrivning, så vil det blive til en pligt. Det er ikke noget du kan undgå. Du kan jo ikke være forfatter, journalist eller nogen form for skribent, og kun skrive når du har lyst. Hvis du vil være seriøs og leve af din skrivning, så vil din skrivning blive til en pligt. Det i sig selv er jo egentlig heller ikke et problem, det er nemlig først når følelsen af pligt forhindrer dig i at skrive at det bliver et problem. Her vil jeg så sige, at dét er et problem man kan løse. Bare fordi at det er en pligt, så behøver det jo ikke at føles som en pligt. Så her har jeg samlet nogle metoder som jeg har erfaret virker, når pligtfølelse forhindrer mig i at skrive.

Mind dig selv om dit mål

Når du begynder at himle med øjnene ved tanken om at skrive, så mind dig selv om, at den skrivepligt du har givet dig selv faktisk er en del af et større mål. Det lyder en smule fjollet, for det i sig selv ændrer jo ikke andet end dine tanker. Tingen er dog den, at det at ændre dine tanker om noget kan flytte bjerge. Du kan hurtigt finde det ret irriterende og demotiverende at tænke på den irriterende pligt du har sat dig, men hvis du minder dig selv om det mål du har med det, så kan det blive nemmere. Det kan endda ende med at føles mindre som en pligt, for du gør jo det her fordi du har et ønske og en lyst til at skrive den bog (eller hvad end dit skriveprojekt er) færdigt.

Skriv om det du har lyst til at skrive om

Det kan meget hurtigt blive kedeligt at skrive, hvis du skriver på et skriveprojekt som du egentlig har mistet interessen for. Det giver en træls følelse af pligt og du føler at du skal skrive på det, for nu er du jo gået i gang. Jeg vil dog mene, at man kun skal bruge sin tid på at skrive på noget man brænder for (hvis man altså ikke er fanget i at skrive noget til f.eks. et forlag). Så hvis du opdager, at det du er i gang med at skrive på ikke er det værd, så find på noget andet. Jeg vil endda våge at sige, at passion er noget af det vigtigste når det kommer til det skriveprojekt du er i gang med.

Husk at holde pauser

Det lyder måske lidt ironisk, men det at holde pauser i ny og næ kan også fjerne denne følelse af pligt. Det er selvfølgelig ikke noget du skal gøre for ofte, men de dage hvor du bare er træt eller slet ikke har overskuddet til det, så er det altså helt okay at holde en pause. Det er dog super vigtigt at du ikke bare holder pause fordi du ikke gider, men det er noget du reelt har brug for. Du skal ikke skrive så meget på dit skriveprojekt at du bliver udbrændt. Det er noget der især kan få det at skrive på skriveprojektet til at føles som en pligt, og i sidste ende kan du ende med at du slet ikke har lyst til at skrive. Altså, sagt med andre ord, så kan det i sidste ende dræbe din skrivelyst helt, og det vil jeg mene er endnu værre end at det føles som en pligt.

Konklusion

Der er ikke meget du kan gøre ved pligtfølelsen, for uanset hvordan du vender og drejer det så vil det, som jeg også skrev til at starte med, være en pligt. De metoder jeg har skrevet foroven kan bruges, men de virker altså kun i situationen. Hvis det er et mere gennemgående problem, at denne pligtfølelse forhindrer dig i at skrive, så virker metoderne foroven nok ikke. Så det allervigtigste er altså at acceptere, at denne pligt vil være en del af pakken, hvis du vil være seriøs omkring din skrivning.

Udgivet den

5 ting du kan gøre hvis du mangler inspiration

Du sidder med dokumentet foran dig. Du har endelig fundet tiden til at få skrevet og der er intet der kan standse dig i at skrive nu. Udover, at det er der… For selvom du sidder med dokumentet foran dig, skriver du ikke. Uanset hvor meget du gerne vil, så kan du bare ikke finde noget at skrive om. Og nu er du så kommet til den frygtelige erkendelse, at du mangler inspiration. Frygt dog ej, kære læser, for jeg har samlet nogle tips til hvordan du kan få din inspiration tilbage.

1. Tillad ikke dig selv at gå i stå

Det er fristende at lukke et dokument ned og aldrig åbne det igen, når du for hundrede og syttende gang sidder og stirrer på det du egentlig burde skrive på. Det er dog det sidste du skal gøre. Du må under ingen omstændigheder lade dig selv gå i stå, også selvom det kan virke uimodståeligt. Jeg har selv, alt for mange gange, ladet mig selv gå i stå på en idé jeg havde og har hver eneste gang fortrudt det. Når jeg først har ladet mig selv gå i stå på en idé, er det alt for sjældent at jeg er kommet i gang med at skrive på den igen. En ting jeg så gør, i stedet for at lukke dokumentet ned, er at skrive alligevel. Det lyder måske som noget ret mærkeligt at gøre, for hvordan kan man skrive selvom man ikke har inspiration? Simpelt, du kyler bare en masse sætninger ud, også selvom de slet ikke giver mening i forhold til din idé. Jeg finder ofte ud af, efter jeg har kylet en masse sætninger ud, at jeg faktisk godt kan bruge nogle dem. Så man kan sige, at nogle af de tilfældige sætninger jeg fik kylet ud pludselig blev gnisterne der satte ild til min inspiration igen.

2. Klap computeren sammen og gå en tur

En ting der ofte er undervurderet er en god gåtur. Kombinationen af at komme væk fra computeren, den friske luft og det at få gang i blodomløbet er en fantastisk måde lige at få samlet tankerne på. Jeg oplever ofte, at når jeg først har fået rejst mig fra computeren og er kommet udenfor og væk fra arbejdet, så får jeg nemmere ved at tænke over hvad denne idé jeg havde egentlig gik ud på. Jeg føler mig slet ikke det samme pres som når jeg sidder med det åbne dokument foran mig, og det er en kæmpe hjælp for mig, når jeg forsøger at vinde inspirationen tilbage. Et lille tip er at tage en notesblok med, eller din telefon, så du har noget at skrive ned på i tilfælde af at du får en brugbar idé mens du går. Jeg har selv oplevet at få inspiration, som jeg har glemt, fordi jeg ikke fik skrevet det ned under de ture jeg er gået. Det er super ærgerligt, så vær hellere forberedt og skriv dine tanker om din idé ned, for så undgå en del irritation over glemt inspiration.

3. Mind dig selv om hvorfor du skriver

Når du mangler inspiration er det nemt at glemme hvorfor det egentlig er at du skriver. Du kan nemt blive så fanget af din frustration at det overskygger den glæde du normalt føler ved at skrive. Derfor kan det være en god idé lige at minde dig selv om alle de ting du elsker ved at skrive, også selvom du midlertidigt føler dig frustreret og inspirationsløs. Du kan bl.a. vælge at lave en lille liste du kan læse igennem hver gang du mangler inspiration. Det kan være en kæmpe hjælp, da man i sin frustration ikke altid kan huske hvorfor man skriver. Jeg personligt foretrækker dog bare at minde mig selv om det i mine tanker. Mine grunde til at jeg skriver ændrer sig nemlig ret ofte. Nogle dage skriver jeg fordi jeg har en idé der ikke vil slippe sit tag i mig, nogle dage dage skriver jeg fordi jeg har et budskab jeg gerne vil have ud og andre skriver jeg fordi jeg simpelthen ikke kan lade værre. Du kan selvfølgelig minde dig selv om hvorfor du skriver på lige den måde du har lyst til på. Det vigtigste er du bliver mindet om det og at det hjælper dig med at se igennem frustrationen der afholder dig fra at skrive.

4. Se en film, lyt til musik eller læs noget

Inspiration behøver ikke nødvendigvis komme indefra, det kan sagtens komme udefra. Mange føler at de skal sætte sig ned og vente på at inspirationen kommer til dem indefra. Selvom det måske virker i nogle tilfælde, så kan det dog i andre tilfælde blive nødvendigt at søge inspiration udefra. Jeg har ofte haft positive oplevelser ved at sætte mig ned og se en film, læse en bog eller lytte til noget musik. Man kan nemlig hurtigt miste sin inspiration hvis man kun ser på det man selv skriver, og derfor kan det være meget forfriskende at læse, se eller lytte til noget nogle andre har kreeret. Du har vel også selv oplevet at se en film, læse en bog eller lytte til en sang der har fyldt dig med inspiration. Når det sker, er det vigtigt at du bruger den inspiration. Jeg har selv før i tiden haft ignoreret den inspiration jeg har fået udefra (hvilket er ret dumt, det ved jeg) fordi jeg følte at det ville være at “stjæle” en idé eller et koncept. Tingen er at det at få inspiration på ingen måde er det samme som at stjæle. Det at stjæle er at man direkte tager en andens idé og selv bruger den. Det at få inspiration, tvært imod, er at se på en idé og få en ny idé ud af det selv. Og det kan faktisk være en af de mest effektive måder du kan få inspirationen tilbage på.

5. Luk dokumentet i nogle dage

I nogle tilfælde er det allerbedste valg dog at lukke dokumentet i et længere stykke tid. Jeg sagde ovenstående, at man under ingen omstændigheder må lade sig selv gå i stå på en idé, og dét står jeg stadig ved. Det at lukke sit dokument i nogle dage er ikke det samme som at gå i stå. Det er at tage en pause. Det kan nemlig i nogle tilfælde være en rigtig god idé at se på en idé med friske øjne. Man kan med friske øjne ofte se muligheder og potentale som man ikke ville kunne have set, hvis man bare havde fortsat med at stirre sig selv træt på en idé. Jeg ser ofte det at lukke dokumentet i et længere stykke tid som en nødløsning, for det at tage en pause kan meget hurtigt ende ud i at man går i stå, eller helt giver op, på den idé man havde. Det kan dog være meget effektivt, hvis alt andet ikke virker.